Du har sikkert mødt dem på cykelstier og pladser i København. Folk, der suser lydløst af sted på lejede grønne eller orange el-løbehjul ud og ind mellem cyklister på elektriske cykler og gammeldags pedalheste.
Ude på gaderne er det den unge generation, der har kastet deres kærlighed på det nye køretøj. I den internationale finansverden har store venturefonde og kendte tech-selskaber som Google og Uber sidste år kastet i alt en milliard dollar efter såkaldt micromobility eller på mere almindeligt dansk udlejning af cykler og el-løbehjul – eller e-scootere, som de hedder i det store udland.