Walmart indsamler mad til sine ansatte

Kritikere ser det som tragisk ironi: At Walmart lønner sine ansatte så ringe, at koncernen nu samler mad ind til dem. Det er amerikansk arbejdsmarked i en nøddeskal.

Demonstranter i Los Angeles protesterer mod butikskæden Walmarts lave lønninger. Det har skabt stor debat, at ledelsen i en Walmart i Ohio har opstillet en kasse med teksen: »Vær venlig at donere fødevarer her, så medarbejdere i nød kan nyde en Thanksgiving-middag.« Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Læs mere
Fold sammen

SANTA FE: Det er muligt, at dagligvarekæden Walmart gør det i den bedste mening, og det er sandsynligt, at koncernen ikke ser noget problem eller nogen tvetydighed i initiativet:

I Canton i Ohio har butiksledelsen opstillet store orange og lilla plastickasser og et skilt med teksten: »Vær venlig at donere fødevarer her, så medarbejdere i nød kan nyde en Thanksgiving-middag.« Kasserne står i en del af butikken, hvor kunder ikke har adgang, men indsamlingen er ikke desto mindre blevet offentlig.

For en forarget medarbejder tog et billede af kasserne og sendte billedet til en organisation, der kæmper for bedre arbejdsvilkår for Walmarts 2,3 mio. ansatte, og organisationen lagde billedet ud på sin Facebook-side med teksten: »Walmart beder os om at give mad til vores kolleger. Hvorfor kan de ikke bare betale os nok til at brødføde vores familier?«

En nabo til butikken i Canton, Norma Mills, siger til avisen Cleveland Plain Dealer:

»At Walmart vover at bede underbetalte arbejdere om at donere mad til andre underbetalte arbejdere – det er moralsk forkasteligt.«

En talsmand for Walmart siger til flere medier, at indsamlingen ikke er odiøs, tværtimod viser den medmenneskelighed, men timingen er koncernens ulykke. For det første at nyheden bliver en nyhed op til Thanksgiving, som for amerikanerne er, hvad jul er for danskerne, og hvor vellevned er højtidens væsen. Og for det andet at flere og flere amerikanere netop ikke lever vel, fordi økonomien er blevet – som kritikere udtrykker det – »walmartiseret«.

En opgørelse fra US Census viste således i denne uge, at der siden 2010 er blevet 700.000 færre middelklassefamilier i USA, og i sidste uge offentliggjorde magasinet American Prospect en opsigtsvækkende gennemgang af udviklingen på arbejdsmarkedet – og det var den slags læsning, som kunne tage »thanks« ud af »Thanksgiving«.

Magasinet beskrev, hvordan USA i efterkrigstiden oplevede et enestående velstandsløft, hvor forbedringerne blev fordelt mellem alle. Produktiviteten steg med 97 pct. og gennemsnitslønnen med 95 pct., og samfundet blev mere lige. Den fattigste femtedel af USA oplevede et indtægtsløft på 42 pct., mens den rigeste femtedel blev otte pct. rigere. Det lignede trommehvirvlen til en amerikansk pendant til Per Albins folkehjem. Men det var det ikke.

Den gennemsnitlige amerikaners realløn toppede samtidigt med, at Tony Orlando toppede med »Tie a Yellow Ribbon« i 1973, og siden er det gået tilbage for både reallønnen og Tony Orlando, men først og fremmest for hele ideen om velstandsløft for alle. Siden 2000 er den amerikanske økonomi f.eks. vokset med 18 pct., mens den gennemsnitlige husstandsindtægt er faldet med 12,4 pct. Siden 2001 er antallet af medarbejdere i lavindkomstjob steget med 8,7 pct., mens antallet af medarbejdere i mellemindtægtsjob er faldet med 7,3 pct.

Præsident Carter liberaliserede spillereglerne for erhvervslivet, præsident Reagan slap Wall Street løs og knuste fagforeningerne, og antallet af større strejker i USA faldt fra gennemsnitligt 286 om året i 1960erne til 20 om året i 2000erne. I 1981 formulerede chefen for General Electric, Jack Welch, det nye mantra på direktionsgangene – at aktionærene skulle forgyldes, ikke medarbejderne – og magtbalancen og fokus i økonomien forandrede sig fra de mange til de få, fra Main Street til Wall Street.

Det var Walmarts øjeblik.

Walmart er kendetegnet ved bundløn og en fanatisk modstand mod fagforeninger; i 1962 blev mindstelønnen i USA fastsat til 1,15 dollar i timen, og Walmart rasede – for kæden betalte sine ansatte under halvdelen, skriver American Prospect, og det har lige siden været koncernens filosofi: At et job i detailhandlen ikke er et rigtigt job, men et job, som en husmor kan tage som en hobby og for at spæde til lommepengene. I detailhandlen er det normen, at løn udgør mellem otte og 12 pct. af omsætningen, men hos Walmart får butikschefer at vide, at lønnen skal ligge mellem 5,5 og otte pct.

Anderledes med toppen, som Huffington Post afslørede tidligere på ugen. Walmarts direktør Mike Duke fik sidste år 20,5 mio.dollar i løn – eller 1.036 gange mere end den gennemsnitlige medarbejder, og hans pensionspakke er 6.200 gange større end medarbejderens.

Walmart siger, at en gennemsnitsmedarbejder tjener 12,87 dollar i timen – godt 72 kr. – men kritikere siger, at gennemsnitslønnen nærmere er på ni dollar i timen, og når Walmart rykker ind i et område, sænker kæden det generelle lønniveau for alle arbejdere i området med op til 4,8 pct., som en undersøgelse ifølge American Prospect viser.

Og det er Walmart-job – eller lignende lavtlønsjob, som der er flest af og bliver endnu flere af, skriver Washington Post. Finanskrisen kostede flest middelklassejob, og væksten siden har skabt flest lavtlønsjob, og det illustreres af hvilke virksomheder, der har flest amerikanske ansatte. I 1960erne var de tre største private arbejdsgivere General Motors, AT&T og Ford, hvis medarbejdere var højtlønnede og i fagforening.

I dag er de tre største private arbejdsgivere Walmart, Yum! Brands og McDonald’s, hvis medarbejdere er lavtlønnede og uden for fagforening.

Yum! Brands ejer Taco Bell, Pizza Hut og Kentucky Fried Chicken.

Det er den diskussion, som Walmarts madindsamling i Canton i Ohio er landet midt i.

Walmarts ledelse mener, at kritikken er politisk, og at koncernens hensigter bliver misforstået med vilje, men kritikere peger på, at jobbene hos Walmart er så ringe, at de betaler så lidt og har så få goder, at det ikke er en tilfældighed, at medarbejderne har brug for indsamlet mad.

En undersøgelse fra organisationen Good Jobs First konstaterer, at medarbejdere hos Walmart er de medarbejdere, som i stat efter stat får flest madkuponer fra det offentlige og mest offentlig sygehjælp for fattige. Dermed skyder Walmart reelt sine medarbejder-udgifter over på skatteyderne, siger organisationen.

Medarbejderne hos Walmart i Canton er mere imødekommende over for indsamlingen, for de har brug for maden, som de siger, og det er kun godt, at andre donerer til dem.

Som en medarbejder, Erica Reed, siger til Cleveland Plain Dealer: »Det er ikke Walmarts skyld, at arbejdsmarkedet er, som det er.«

»Man kan ikke få et ordentligt job nogen steder.«