VVS-firma laver egen undersøgelse

VVS-firmaet Bravida sætter intern undersøgelse i gang. 16 topchefer udspørges af advokat om kartelfusk. Konkurrencestyrelsen er for langsom, mener firmaet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konkurrencestyrelsens undersøgelse af ulovlige kartelaftaler inden for VVS-branchen er for langsom, mener et af de anklagede VVS-firmaer, Bravida Danmark, som derfor nu indleder sin egen undersøgelse.

- Der kommer til at gå flere måneder, før Konkurrencestyrelsen er klar med konklusioner på deres undersøgelse af VVS-branchen. Derfor iværksætter vi nu selv en intern undersøgelse. Vi mener ikke, der er noget at komme efter, og vi vil derfor arbejde for at renset vores navn hurtigt, meddeler administrerende direktør Jesper Hougaard torsdag.

16 af virksomhedens chefer skal interviewes af advokat Christian Karhula Lauridsen fra advokatfirmaet Plesner, som også er medstifter af Dansk Forening for Konkurrenceret.

Undersøgelsen skal blandt andet afklare, om der er hold i anklagerne om, at ansatte i Bravida har tilsidesat konkurrenceloven og internt aftalt, hvilket firma der skal vinde en given opgave og til hvilken pris.

/ritzau/