Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
VT Holding havde indtil januar 2000 investeret i 13 vidt forskellige industrivirksomheder, som kun havde én ting til fælles, da VT Holding overtog dem. De skrantede allesammen.
VT Holdings koncept var dengang - under ledelse af virksomhedskøbmanden Laurids Jessen - at købe nødlidende industrivirksomheder op, sanere dem og sælge dem videre med fortjeneste.
I 2000 ændrede VT Holding imidlertid strategi og blev et rent afviklingsselskab. Siden har Laurids Jessen solgt porteføljeselskaber fra ét efter ét, mens gevinsterne på til sammen flere hundrede millioner kroner er kanaliseret tilbage til aktionærerne ved aktieudbytte og aktietilbagekøb.
Tilbage i VT Holding er der nu kun to af de allerførste investeringer, WorldLift Industries (tidligere Denka Lift) og betonmaskineproducenten Skako, der blev købt i henholdsvis 1995 og 1996, samt en aktiepost i det børsnoterede SDC DanDisc, som producerer elektroniske medier.
Ejerandelen i SDC blev i sidste måned reduceret fra 63 pct. til 29 pct. i forbindelse med, at SDC overtog den svenske konkurrent DCM Digital Communication Media.
Da VT Holding var i sine velmagtsdage som industriinvestor, omsatte koncernen for ca. 3,5 mia. kr. En omsætning, der naturligvis er faldet i takt med frasalgene. Skako omsatte sidste år for 352 mio. kr. og WorldLift for 85 mio.
Efter købet af DCM bliver SDC DanDiscs omsætning fordoblet til ca. en halv milliard kr. om året.
De største aktionærer i VT Holding er Lønmodtagernes Dyrtidsfond med en ejerandel på knap 28 pct., Danica Pension med godt 17 pct. og ATP med godt 17 pct.