Volvo kører med underskud

Afmatningen i den globale økonomi var sidste år med til at give den svenske bilgigant Vovo et underskud på 1,9 mia. svenske kroner (1,6 mia. kr.), oplyser koncernen fredag.

Læs mere
Fold sammen
I 2000 kunne Volvo fremvise et overskud på 6,2 mia. kr.

Til gengæld steg Volvo-gruppens omsætning i 2001 med omkring 50 pct. til 181 mia. svenske kroner.

- Den negative konjunkturudvikling afspejles i koncernens driftsresultat, som har været utilfredstillende hele året, skriver koncernchef Leif Johansson i en kommentar.

Volvo fremstiller i dag lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til fly og skibe, mens personbilvirksomheden i 1999 blev afhændet til amerikanske Ford, som fortsat producerer Volvo-personbiler i Sverige.

Ritzau/TT