Voksende pres på Grækenland forud for euromøde

Fredag kan være deadline for at hjælpe Grækenland. IMF, Barack Obama og den italienske regeringschef appellerer til grækerne om de nødvendige reformskridt. Den græske regering beordrer offentlige institutioner til at indlevere alle kontanter.

Alle dele af den offentlige sektor i Grækenland blev mandag bedt om at overføre deres kontantreserver til den græske nationalbank – officielt på grund af et »ekstremt påtrængende og uforudset behov,« som det hedder. På billedet sidder to mænd uden for en afdeling af banken. ?Foto: Alkis Konstantinidis/?Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS

Internationale ledere skærper tonen over for Grækenland, efterhånden som den uigenkaldeligt sidste deadline for landet nærmer sig.

Landet har muligvis penge frem til juni, men så er det nok også slut. Det fremgår af et interview med direktøren for IMFs Europa-afdeling, Poul Thomsen.

»Regeringen i Athen siger, at likviditetssituationen er meget spændt. Måske rækker det til juni. De afdrag, der så falder, er meget store. Vi har brug for enighed forinden, så nye hjælpekreditter kan komme til udbetaling,« siger den danskfødte IMF-direktør.

Noget tyder på, at pengene kan slippe op endnu tidligere. Mandag udsendte den græske regering en instruks til alle dele af den offentlige sektor om straks at overføre deres kontantreserver til den græske nationalbank.

»Et ekstremt påtrængende og uforudset behov« for kontanter var angiveligt grunden til dekretet, oplyser Bloomberg.

Poul Thomsensiger også, at der de seneste dage er kommet mere gang i forhandlingerne mellem Grækenland og kreditorgruppen EU, ECB og IMF – som man af hensyn til den nye græske regering ikke længere kalder for »Trojkaen«, men »Bruxelles-gruppen«.

»Det er en god udvikling og giver grundlag for håb. Vi gør fremskridt, men vi er langt fra målet,« siger Poul Thomsen.

Også fra politisk side går man nu hårdt til Grækenland i fuld offentlighed.

Fredag havde USAs præsident, Barack Obama, besøg af den italienske premierminister, Matteo Renzi, og de to benyttede deres fælles pressemøde til at lægge hårdt pres på Grækenland.

Grækenland er nødt til at »gennemføre reformer,« sagde Renzi.

»I en valgsituation, når der kommer en ny leder, er det rigtigt at respektere borgernes valg – i dette tilfælde de græske borgeres valg. Men der er nogle rammer for en aftale (...), som det er meget vigtigt, at den græske regering respekterer,« sagde han.

Renzi slog fast, at det er slut med kun at spare. Men også, at det er nødvendigt med reformer i Grækenland.

Obama støttede ham.

»Jeg mener, at Matteo har ret,« sagde han og refererede, hvad han havde sagt til den nyvalgte græske premierminister, Alexis Tsipras:

»Jeg ringede til ham og sagde, at vi anerkender, at I er nødt til at vise jeres befolkning, at der er håb, og at I kan få vækst, og vi vil støtte en vis fleksibilitet i, hvordan I bevæger jer fremad, så I kan investere, og at man ikke bare skal presse blod af en sten. Men I er nødt til at vise dem, som forlænger jeres lån, og som understøtter jeres finansielle sektor, at I prøver at hjælpe jer selv.«

Ordene må have gjort særligt ondt i Athen, fordi de kommer fra netop dem, som Tsipras-regeringen måske havde håbet på noget forståelse fra. USA var tidligere i eurokrisen kritisk over for den måde, europæerne håndterede den på, og Italien er et af de kriseramte sydeuropæiske lande, som den nye regering i Athen har prøvet at appellere til.Forståelse er der da også. Men reformkravene står fast.

Mandag blev Renzi og Obama bakket op af IMFs direktør, Christine Lagarde.

»Det, der skal ske nu, er, at politikernefaktisk må levere de ting, de redskaber, de reformer, der faktisk kan nå de mål, der er blevet aftalt mellem det internationale samfund og Grækenland,« siger Lagarde i et interview med Financial Times.