Størrelsen på det økonomiske råderum afhænger af, hvem man spørger.

Spørger man formandskabet for De Økonomiske Råd, som også kaldes de økonomiske vismænd, er råderummet frem mod 2030 på 51 milliarder kroner.

Sådan lyder vurderingen i efterårets vismandsrapport, som er blevet offentliggjort tirsdag middag.

Finansministeriet har flere gange fundet nye milliarder i råderummet under den nuværende regering.

Senest blev råderummet i juni opjusteret med 58 milliarder til 108 milliarder kroner i 2030.

I Finansministeriets seneste opgørelse fra august 2025 blev råderummet skønnet at være på 83 milliarder kroner i 2030.

I opgørelsen er både regeringens finanslovsforslag og andre politiske initiativer medregnet. Desuden er der medregnet nye oplysninger på eksempelvis forsvarsområdet.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard understreger, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde, men at beregninger af råderummet er hæftet med usikkerhed.

- Vores vurdering af råderummet er noget lavere end Finansministeriets, hvilket illustrerer betydelig usikkerhed i beregningerne, siger han i en pressemeddelelse.

- Usikkerheden taler for at udvise forsigtighed i udmøntningen af råderummet, siger han videre.

Råderummet beregnes på baggrund af en række skøn og fremskrivninger af udgifter og indtægter. Beløbet kan bruges af politikerne uden at finde nye besparelser eller indtægter.

Ifølge formandskabet for De Økonomiske Råd skyldes forskellen mellem vurderingerne primært vurderingen af aktieindkomstskat, pensionsafkastskat og beskæftigelsen i 2030.

Vismændene forudser, at beskæftigelsen vil falde en smule i både 2026 og 2027 efter stigninger i 2024 og 2025.

Det er blandt andet de cirka 5000 fyringer, som Novo Nordisk har varslet i Danmark, som giver en mere afdæmpet udvikling i beskæftigelsen, lyder det i rapporten.

Finansminister Nicolai Wammen (S) noterer sig, at vismændene har en anden vurdering af råderummet end hans ministerium.

Det skyldes blandt andet, at De Økonomiske Råd har lavere forventninger til udviklingen i den strukturelle beskæftigelse, lyder det.

- Usikkerhed er et vilkår, når man laver samfundsøkonomiske fremskrivninger. Hvis det viser sig, at økonomien udvikler sig anderledes end forventet, vil det løbende blive indarbejdet i fremskrivningerne og dermed også blive afspejlet i opgørelsen af råderummet, siger han i en kommentar.

Vismandsrapporten giver ikke anledning til, at Finansministeriet ændrer sin vurdering af råderummet.

/ritzau/