Vismænd vil holde snor i udgifterne

Peter Birch Sørensen, vismand 1997-1999 og overvismand fra 2004:

»Velfærdsreformen får først virkning fra 2019, så der er i høj grad brug for en langsigtet plan indtil da, så de offentlige udgifter ikke løber løbsk. Det kan være fristende for politikerne at øge de offentlige udgifter lige nu, hvor de offentlige indtægter stiger på grund af højkonjunkturen.«

Søren Bo Nielsen, vismand 1999-2003:

»Det er en glimrende skik at se på de finanspolitiske udfordringer i det mellemlange perspektiv. Kan man på sigt finansiere det planlagte offentlige serviceniveau uden drastiske ændringer i skatteniveauet? Hvis der er behov for justeringer, hvilken karakter skal de så have.«

Torben M. Andersen, vismand 1993-96 og overvismand 2001-2003:

»2010-planen er overhalet af den faktiske udvikling, bl.a. en ny befolkningsprognose. Samtidig er der indgået et velfærdsforlig, som forudsætter en meget stram styring af de offentlige udgifter. Uden en ny mellemfristet plan er der en risiko for, at kortsigtede hensyn kommer til at spille for stor en rolle.«

Niels Kærgård, vismand 1992-94 og overvismand 1995-2001:

»Der er behov for en ny plan, som skal indeholde en kortlægning af muligheder og begrænsninger. Vi skal have nogle nye mål, som vi kan holde politikerne fast på, så de ikke bliver overmodige. Jeg tænker bl.a. på mål om de offentlige budgetter, så vi sikrer økonomien på lang sigt.«

Nina Smith, vismand 1995-98:

»Vi mangler at få at vide, om regeringen agter at fastholde sit skattestop efter 2010. Og hvad den i givet fald vil gøre, hvis eksempelvis udgifterne på sundhedsområdet stiger mere end planlagt. Vil den indføre brugerbetaling? Vil den begrænse de offentlige udgifter på andre områder?«

Niels Blomgren-Hansen, vismand 1991:

»Det siger næsten sig selv, at der er behov for en ny økonomisk plan fra regeringen. For den plan, vi har i dag, rækker kun frem til 2010 og fungerer derfor ikke længere som et mere langsigtet pejlemærke. En ny plan skal sikre, at de offentlige udgifter og finanspolitikken ikke løber af sporet.«

Arne Larsen, vismand 1988-93 og overvismand 1993-94:

»Det er ikke godt nok, hvad politikerne har lavet indtil nu. Der bliver for få penge, når vi kommer længere hen. Det er op til politikerne, om man vil holde igen i de offentlige budgetter eller tage mere ind med større skatter.«

Claus Vastrup, vismand 1986-88 og overvismand 1988-93:

»Som økonom kan man sige, at hvis politikerne vil træffe langsigtede beslutninger om f.eks. en skattereform eller udbygning af den offentlige sektor, er det betryggende, at sådanne ændringer sker inden for rammerne af en langsigtet plan. Men det er langt hen ad vejen en politisk holdning, der afgør, om der aktuelt er behov for at disciplinere politikerne.«

Christen Sørensen, overvismand 1985-88:

»Personligt ser jeg gerne, at der bliver lagt vægt på tre store emner: Hvilke initiativer skal der til for at sikre, at ikke mindst efterkommere af indvandrere bliver bedre optaget i det danske samfund, hvilke initiativer skal der gennemføres for at sikre en bedre folkeskole, og hvordan sikres en mere fleksibel tilbagetrækning omkring pensionsalderen.«

Niels Thygesen, vismand 1984-85:

»En plan frem til 2020, måske endda 2025, er nyttig som middel til at sikre en bedre udgiftskontrol, end det ellers ville være muligt. Der er en stadig tendens til, at det offentlige forbrug overstiger målene, og presset fra vælgernes ønsker om bedre service vil sikkert blive stadigt voksende.«