Virksomheder tror ikke på humanister

87 procent af de danske virksomheder, mener ikke, at de har brug for at ansætte akademikere. De virksomheder, som benytter sig af højtuddannet arbejdskraft, tillægger humanister ringe værdi.

Der er for meget Shakespeare og for lidt forretningsforståelse i de humanister, som bliver udklækket fra de danske universiteter.

I dag bliver 54 procent af humanisterne ansat i det private erhvervsliv, men vejen til et job i en privat virksomhed er forsat brolagt med manglende tillid til humanisternes kompetencer.

Det viser en ny undersøgelse »Humanister set med erhvervslivets øjne«, som Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Danske Studerendes Fællesråd samt universiteterne i Århus og Odense står bag.

Undersøgelsen viser, at blandt de virksomheder, som ansætter akademikere tillægger 45 procent humanisterne begrænset værdi, mens syv procent finder dem direkte ubrugelige.

»Der er ingen tvivl om, at der er brug for humanister med forståelse for bundlinien i det private erhvervsliv. Men det nytter ikke, at universiteterne opretholder det høje optag af humanister. Alt for mange mangler forretningsforståelse, og de har svært ved at sælge sig selv til de mindre virksomheder,« siger Anne-Marie Levy, konsulent i Dansk Industri.

Ubrugelige akademikere
Flemming G. Andersen, dekan ved det humanistiske fakultet på Syddansk Universitet, hæfter sig ved, at det ikke kun er humanister, men akademikere generelt, som er i lav kurs hos virksomhederne.

87 procent af de danske virksomheder mener ikke, at de har brug for akademisk arbejdskraft, afslører undersøgelsen.

»Det er et gevaldigt problem, ikke bare for os humanister, men for hele Danmark,« siger Flemming G. Andersen.

Han mener ikke, at adgangsbegrænsning er svaret.

»Vi vil i stedet indbygge praktik på de humanistiske kandidatuddannelser, så eleverne får en erfaring af, hvad det vil sige, at være i erhvervslivet,« siger han.

Forfejlet strategi
Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, afviser også, at hun gør sine medlemmer er bjørnetjeneste ved at afvise adgangsbegrænsning på de humanistiske uddannelser.

»Jeg synes, Dansk Industri kører en forfejlet strategi med at få humaniora til at fremstå elendigt, fordi der er for få, som læser naturvidenskab. De burde heller få naturvidenskab til at fremstå spændende,« siger Ingrid Stage.

De nye årgange af humanister er bevidste om, at de private virksomheder også skal tjene penge, og at det ikke er et fy-ord, påpeger hun.

På trods af virksomhedernes nedslående vurdering af humanisternes kompetencer, mener Ingrid Stage, ligesom videnskabsminister Helge Sander (V), at der er gode muligheder for at få åbne dørene til de små- og mellemstore virksomheder.

»Jeg har noteret mig, at øget forretningsforståelse hos humanisterne står højt på virksomhedernes ønskeseddel. Vejen frem er klare kompetenceprofiler i uddannelserne, så humanister formår at forvandle røde bundlinietal til sorte,« siger Helge Sander.