Virksomheder har udlængsel

Grænseløst. Det er slut med at holde sig hjemme. Flere kaster sig ud i international ekspansion, og flere kommer hurtigt ud af starthullerne.

Paradis is-kæden er en af de virksomheder, der kigger ud over landets grænser. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Engang var det snarere reglen end undtagelsen at være inspireret af sin mester og starte virksomhed på et lokalt grundlag for derefter at udvide til regionalt, nationalt og måske internationalt niveau. En tidskrævende proces.

Men billedet har ændret sig, og trenden går nu mere i retning af hurtigere at prøve kræfter med udenlandske markeder. »Det er en forandringsproces i nogle sektorer at tænke internationalt frem for lokalt, men den langsigtede trend ligger i, at virksomheder skal overveje det internationale marked,« siger Torben Bager, professor på Syddansk Universitet og centerleder af IDEA Entrepreneurship Centre.

»Vi ser et brud med den traditionelle filosofi om at ekspandere langsomt, og også mindre virksomheder outsourcer og laver filialer flere steder. Mange har taget de første skridt de senere år – selv landmænd, og jeg tror, at trenden med at komme tidligt og stærkt ud på de udenlandske markeder er kommet for at blive. Det er en integreret del af globaliseringen,« konstaterer Torben Bager. Professor og forskningsleder på Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet Tage Koed Madsen ser den samme udvikling. I 2005 undersøgte han 2.500 danske fremstillingsvirksomheder med mere end ti ansatte.

Født til at være internationale

esultaterne belyste, hvor mange der var internationalt orienterede, og hvor hurtigt de blev det, og hovedkonklusionen lød, at 85 procent af virksomhederne havde internationale aktiviteter, inden de var tre år gamle. På den måde fødes flere såkaldte born global firms med et tidligt internationalt sigte, der afløser den traditionelle gradvise og ofte meget langsommere internationalisering. »Fænomenet er blevet endnu mere forstærket og generelt i dag. Vi får aldrig en ny Grundfos eksempelvis, for det er ikke tendensen at blive i Danmark med omfattende produktion, og endnu flere virksomheder vil prøve at få succes i udlandet i fremtiden ved at have mange underleverandører og samarbejdspartnere. Edderkoppen kan godt sidde i midten af spindet, men samtidig have forbindelsestråde ude omkring,« siger Tage Koed Madsen.

Verden er blevet meget mindre

Han peger på en række forhold, der gør sig gældende for, at tendensen ser ud, som den gør. Blandt andet har det betydning, at transportudgifterne er faldet, at mulighederne for at kommunikere på afstand er vokset, og at det internationale erfaringsgrundlag er blevet større.

Samtidig ved man langt mere om muligheder og risici i udlandet i dag. I sidste ende handler det dog også i høj grad om viljestyrke, mener professor Tage Koed Madsen. »Man kan sige, at det afgørende ligger mellem ørerne på iværksætteren og de visioner og erfaringer, man har. Jo mere »entrepreneurial spirit«, jo mere aggressiv er man på markedet og villig til at tage chancer og løbe den risiko, som et udlandseventyr kan være,« siger han