Virksomheder fødes på internet

Læs mere
Fold sammen
Langt de fleste danske iværksættere, virksomheder og advokater stifter i dag nyt selskab elektronisk på internet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har stor succes med den digitale tjeneste Webreg, hvor brugere med digital signatur kan stifte og ændre

i oplysningerne elektronisk.



- Vi er nået længere end forventet. Fordelene er blevet synlige, og brugerne skifter

stille og roligt til den elektroniske tjeneste, siger Thorbjørn Langkilde, der er specialkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.



Webreg

blev stiftet i 2001 og har længe været inde i en positiv trend. I juni kulminerede udviklingen, idet 67 pct. af alle stiftelser

blev foretaget online. Det svarer til 1028 stiftelser ud af i alt 1500. På forhånd var ambitionene, at syv ud af ti registeringer

skulle ske online i december i år, men det mål blev nået før tid.

Barriere væk

Hvert år

stiftes cirka 14.000 nye aktie- og anpartsselskaber i Danmark.



Den mest synlige fordel ved online-registrering er, at sagsbehandlingen

er væsentligt hurtigere. Eksempelvis er sagsbehandlingen for en stiftelse udført på fysiske blanketter ti dage,

mens det tager mellem fem og ti minutter at behandle en online registrering, fortæller Thorbjørn Langkilde.



En betingelse

for at kunne benytte Webreg er, at man har tegnet sig for en digital signatur fra TDC. Det har alle revisorer i dag, da de ellers

ikke kan bruge den elektroniske tjeneste Revireg.



- Det har fjernet nogle barrierer for udviklingen, at alle revisorer i dag har

en digital signatur, siger Thorbjørn Langkilde.



TDC har til dato udstedt 220.000 digitale signaturer, oplyser TDC-direktør Morten

Brøgger. Heraf er cirka 18.000 certifikater udstedt til 6.700 organisationer og virksomheder.



TDC erkender, at udbredelsen

til erhvervslivet går væsentligt langsommere end forventet, og det skyldes ikke mindst startvanskelighederne for erhvervsportalen

Virk.dk som selskabet havde knyttet store forventninger til.

Planlagt fremstødIfølge IT-Avisen Comon har

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen imidlertid planer om et større fremstød for digitale signatur til virksomheder. Planen

er, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil distribuere den digitale signatur til samtlige danske virksomheder, beretter IT-avisen.



Men

TDC-direktør Morten Brøgger vurderer, at den bebudede relancering af Virk.dk i efteråret kan blive den primære

løftestang for udbredelsen af digital signatur til virksomheder.



Derudover knytter virksomheden store forventninger til

virksomhedernes stigende interesse for IT-sikkerhed.



- Vi tror på øget brug af digital signatur til eksempelvis

sikker kommunikation mellem virksomheder og adgang til IT-systemer.