Virksomheder er frustrerede over »usikkerhed« ved genåbningen: »Det koster mange penge«

Genåbningen af Danmark efter vinterens restriktioner er i fuld gang. Men usikkerheden ved en manglende plan frustrerer virksomhedsejere og erhvervsorganisationer.

Torben Olsen, stifter og ejer af Sovino-gruppen, kalder det »pjattet«, at restauranter stadig ikke må holde åbent til midnat. Søren Bidstrup

Søndag genåbner dele af samfundet, herunder det meste af kulturlivet. Mange virksomheder er dog stadig underlagt restriktioner og påbud uden at vide, hvornår disse udløber.

Derfor efterlyser flere nu en plan i stil med den fra genåbningen i foråret 2021, der giver et overblik over, hvad der genåbner hvornår.