Vild forvirring om Kinas motiver til devaluering

Kina devaluerer flere dage i træk, måske for at sætte skub i væksten – eller for at slippe sin valuta mere fri. Den kan få status som international reservevaluta.

Foto: WU HONG.
Læs mere
Fold sammen

Kina, som er verdens næststørste økonomi efter USA, har overrasket stort på det seneste ved at lave to devalueringer på stribe.

De er kommet nærmest som et lyn fra en klar himmel, og har fået mange til at gætte på motiverne. Flere peger på, at Kina er i gang med at lave en slags feberredning, fordi væksten har skuffet på det seneste og med stor sandsynlighed ikke kan nå op på det fastsatte mål på syv procent. En hurtig devaluering er derfor en slags smutvej til at få sat mere fart på eksporten og samtidig dæmpet importen, sådan at hjulene begynder at snurre lidt hurtigere.

Andre peger på, at Kina er ved at forberede sig på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sandsynligvis begynder at hæve sin rente inden længe.

Det er noget som ventes at styrke dollaren, eftersom både Europa og Japan fortsat fører en ekstrem lempelig pengepolitik. Kina har knyttet sin valuta til dollaren, og derfor vil en stærkere dollar trække den kinesiske valuta med op til skade for deres eksport.

Endelig er der også en del, som ser devalueringen som et forsøg på at gøre den kinesiske yuan til en mere fri verdensvaluta, der skal tage kampen op mod især dollaren, men også euroen, det britiske pund og den japanske yen.

Penge lige ned i foret

Der er enorme økonomiske fordele forbundet med at have en valutakurs, som er reservevaluta for andre lande, fordi mange så vil holde den alene som en slags sikkerhed, også selv om det stort set ingen rente giver. Det er fordele, som især USA har nydt godt af i årtier, hvor renten på deres obligationer er blevet lavere end ellers, og mange har dollar i stort omfang liggende på lager, hvilket giver USA enorme møntningsgevinster, som eksempelvis kan bruges til at finansiere offentlige udgifter.

En vigtig betingelse for at blive en reservevaluta er dog, at kursen flyder frit og fastsættes af de globale finansmarkeder, hvilket Kina måske er på vej mod. Dollaren er i dag verdens klart førende valuta, som mere end 80 procent af al handel på valutamarkedet foregår med. Selv i Europa afregnes mere end en tredjedel af al handel i dollar, selv om euroen nu har eksisteret i 15 år. Hele 70 procent af alle verdens valutareserver er tilmed også placeret i dollar. Med til at give dollaren denne eksklusive rolle er det amerikanske marked for handel med statsobligationer, som er i særklasse det største og mest likvide i verden. Hele 60 procent af alle topratede obligationer på globalt plan er amerikanske. De tilbyder dermed præcis, hvad alle store investorer over hele kloden anser for yderst værdifuldt, nemlig muligheden for nærmest til enhver tid at kunne købe og sælge papirer – uden problemer.

Men her kan Kina slet ikke være med. Så det har formentlig lange udsigter, før Kina kan udfordre dollaren på en seriøs måde som verdens førende valuta. Men der sker dog lidt.

Overskud rasler ned

Siden 2005 er yuanen således blevet styrket med så meget som 30 procent overfor den amerikanske dollar. Samtidig har relativt høje lønstigninger udhulet konkurrenceevnen, hvorfor Kinas engang så enorme overskud på betalingsbalancen er faldet med stor hast. Landet var oppe på ti procent af bruttonationalproduktet i 2007. Nu er de nede på omkring to procent. Det er betydeligt mindre end det danske overskud på betalingsbalancens løbende poster, der er oppe over seks procent af BNP.

Så selv om Kina løbende beskyldes for at holde sin valutakurs kunstigt lav, så er der faktisk sket en masse de senere år, og så sent som i maj erklærede Den Internationale Valutafond (IMF) da også, at yuanen ikke længere er undervurderet. Så måske er Kina med de seneste dages tiltag på vej mod en ny periode, hvor det i højere grad bliver markedskræfterne, som skal styre den kinesiske møntfod. Men dollaren er og bliver nummer ét, sandsynligvis mange år endnu, trods de kinesiske krumspring.

Forstå valutakrigen på fem minutter