Vigtigt dansk forspring skal frem i lyset

Læs mere
Fold sammen
Danske produktionsvirksomheder har som udgangspunkt ikke en kinamands chance for at banke kineserne af banen, hvis man udelukkende

fokuserer på volumenproduktion og pris.



Men hvad nu, hvis prisen ikke er det vigtigste?



Det underlige spørgsmål

stilles af to forskere ved Center for anvendt ledelsesforskning i Herning, professor Laurids Hedaa og cand.polyt, Ph.D. Chris Ellegaard,

der er adjunkt.



De to mener slet ikke, spørgsmålet er så underligt endda, for prisen er meget ofte slet ikke

nogen afgørende parameter. Til gengæld mener de, at outsourcing af dansk produktion til ikke mindst Kina har nået

en mantra-lignende karakter, hvor der udflages på et meget spinkelt grundlag.



- Hvis konkurrenten gør det, føler

man, at man er nødt til også at gøre det for at bevare konkurrenceevnen, siger Laurids Hedaa.

Velfærdsstaten

Hvis

udviklingen fortsætter vil det i sidste ende fjerne grundlaget for vores velfærdsstat, som vi kender den i dag, mener

de to forskere, men de mener også, der endnu er tid til grundlæggende at styrke dansk erhvervsliv, hvor vi fortsat har

et pænt forspring - relationen mellem kunde og underleverandør.



I modsætning til prisen er dén nemlig

afgørende for, at Danmark også i fremtiden har et producerende erhvervsliv.



Chris Ellegaard går om kort tid

i gang med en serie af forskningsprojekter, hvor han skal undersøge forholdet mellem Ringkøbing Fjord regionens mange

virksomheder og deres underleverandører.



- Det er en kendsgerning, at virksomheder med succes har en god relation til

deres underleverandører, og med god mener jeg, at kunde og underleverandør deltager i hinandens liv på den måde,

at de udvikler hinanden. Viden og kompetencer flyder fra den ene til den anden. Denne videns- og kompetenceudvikling skal speedes

op og synliggøres. Det er i høj grad dét, mit projekt kommer til at handle om, siger han.

VildfarelseIfølge

Chris Ellegaard er det ikke bare en sag af interesse for underleverandørerne, men i lige så høj grad for deres

kunder. Mange kunder går nemlig rundt i den vildfarelse, at de er gode kunder, blot de lægger en ordre hos en underleverandør.



-

Jeg har konkrete eksempler på selv store virksomheder, der i løbet af nogle år bliver uinteressante kunder hos

underleverandører, fordi de med deres ordrer ikke bidrager til udviklingen af underleverandøren. Han finder andre kunder,

der er mere interessante, og pludselig har den gamle kunde slet ikke hans opmærksomhed på samme måde som før.

Hvis kunden tilmed har for vane konstant at presse underleverandøren på prisen, vil relationen meget nem blive dårlig,

hvilket indebærer, at den livsvigtige videns- og kompetenceudvikling parterne imellem tørrer ind. Derfor er det også

så vigtigt for begge parter, at vi får synliggjort de værdier, parterne tilfører hinanden. Meget af det er

nemlig usynligt, tilføjer han.



Ifølge Laurids Hedaa er værdien af den viden og de kompetencer, der i dag ligger

i samspillet med underleverandørerne, enorm, og den kan ikke uden videre flyttes med ud til Fjernøsten.



Professoren

nævner som eksempel på underleverandørernes betydning, at en gigant som Nokia, når nye produkter skal udvikles,

først vælger leverandører, før man ser på produkt og pris.



- Den gode og rigtige relation mellem

kunde og underleverandør indebærer også, at de produktudvikler sammen. Samtidig betyder et samarbejde baseret på

tillid, at underleverandøren også tør investere i et stedse mere effektivt produktionsapparat, forklarer Laurids

Hedaa.

Falsk forestillingHan mener diskussionen om, at der i fremtiden skal satses massivt på forskning og udvikling

indenfor it, bioteknologi og nanoteknologi, hviler på en falsk forestilling.



- Man fremstiller den traditionelle industri

som værende lavteknologisk, hvilket ikke alene er forkert men også farligt. For at tage det farlige først: Hvis

vi ikke ofrer opmærksomhed på den traditionelle industri, vil den og dermed beskæftigelsen forsvinde, og afsætningen

af traditionelle produkter er altså langt, langt større end de såkaldte højteknologiske produkter, som jeg

betragter som hjælpeteknologi. Det forkerte ligger i, at der er bundet en stor mængde viden i fremstillingsindustriens

produkter og produktionsprocesser. Samtidig er anvendelsen af et særdeles avanceret produktionsapparat alt andet end lavteknologisk,

fastslår professoren, som savner en helhedsopfattelse af erhvervslivet fra politikernes side.



Såvel Laurids Hedaa

som Chris Ellegaard vurderer, at det generelt står ganske godt til med relationerne kunder og underleverandører imellem herhjemme

og, at den stærke fokusering på prisparameteren er overdrevet, men de mener også, at det haster med at få

mere viden på området.



- Hvis forspringet, og det mener jeg virkelig, vi har, skal holdes, er det nødvendigt

at sætte mere fokus på, hvordan underleverandører og kunder i fremtiden kan udvikle hinandens kompetencer, så

vi bevarer innovationsevnen og idérigdommen. Det kræver jo også motivation, tilføjer Chris Ellegaard.

HåndboldLaurids

Hedaa ser et lys i håndbold.



- For år tilbage kæmpede man mod en klub fra nabokommunen. I dag spiller de danske

håndboldklubber lige op med verdens bedste. Det er ikke nogen tilfældig udvikling. Den er kommet, fordi man har ønsket

det og fordi, man har gjort noget ved det.



- Det kan erhvervslivet og politikerne godt lære noget af, siger han.



Det

kræver til gengæld en helt anden generel indstilling til anvendelsen af højtuddannede medarbejdere -også

blandt smv-virksomheder, mener professoren, som græmmes over, at blot tre pct. af landets virksomheder anvender forskningsbaseret

viden strategisk.



Hver tredje danske virksomhed føler slet ikke, de har et behov for hjælp fra forskningens verden.