Viden er ikke lig med uddannelse

Bedreviden I diskussionen om behovet for humanister på arbejdspladserne tales der ned til virksomhederne. Der er snarere brug for mere erhvervsorienterede humanister end et mere humanistorienteret erhvervsliv.

FORDOMME: Der har på det seneste været meget fokus på de arbejdsløse humanister. En undersøgelse fra Videnskabsministeriet viste for nylig, at kun hver tiende af de små og mellemstore virksomheder mener, at det er relevant at ansætte humanister, og at kun hver fjerde, der har akademisk arbejdskraft, har ansat en humanist. Det vil regeringen råde bod på, blandt andet via en landsdækkende kampagne.

Erhvervslivets fordomme om akademikere skal blandt andet nedbrydes.

Måske er jeg lidt nærtagende på erhvervslivets vegne, men det forekommer mig, at der er en snert af bedreviden i denne tilgang til problemet. Antagelsen er, at erhvervslederne er for dumme til humanisterne. Men det kunne jo også forholde sig omvendt.

I de seneste måneders debat om de arbejdsløse cand.mag.'er har Storbritannien flere gange været fremhævet som et land, hvor erhvervslivet er langt mere flittigt til at bruge humanister. Men de to vigtigste årsager til, at det forholder sig sådan, er ikke blevet nævnt. For det første er der i Storbritannien en sund tradition for at nøjes med tre års universitetsuddannelse. Herefter tager man sine »finals«, hvilket mere end antyder, at man nu er færdig. Herhjemme derimod er en bacheloruddannelse ikke fin nok men blot »første del«. For det andet er startlønnen i England lavere end i Danmark.MÅL OG MIDLER: I diskussionen om vidensamfundet antages det ofte fejlagtigt, at viden og uddannelse er det samme. Det er imidlertid ikke tilfældet. Uddannelse er blot et middel. Viden og færdigheder er målet. Uddannelse er kun et gode, når den bidrager til dette mål.

Endvidere er det værd at huske, at der er andre måder at opnå viden og færdigheder på end gennem uddannelse. Hverken Bill Gates eller Larry Ellison - henholdsvis verdens rigeste og 12. rigeste mand - har en formel uddannelse. Til sammen har de på et par årtier skabt sig en formue, der svarer til ca. en tredjedel af Danmarks BNP. Både Lars Larsen og Martin Thorborg klarer sig tilsyneladende uden en universitetsuddannelse.

Vores universitetsuddannelser blev oprindeligt oprettet for at forsyne embedsværket med medarbejdere og universiteterne med nye forskere. Universiteterne er simpelthen ikke designet til at uddanne i titusindvis af unge til erhvervslivet. Derfor er universitetsuddannelserne generelt for lange og for teoretiske til erhvervslivet - især til de små og mellemstore virksomheder.

I England kommer humanisterne ud fra universitetet i en alder af 21-22 år. Virksomhederne ansætter dem som nævnt typisk til en lav startløn - som Magisterforeningen ikke ville finde sig i. Herefter gennemgår de et længere forløb af kurser og praktisk erfaring, og på den måde kommer der erhvervsorienterede humanister ud i den anden ende med færdigheder, som er direkte brugbare for erhvervslivet.

Vi har brug for færre kandidater men til gengæld flere bachelorer og flere ph.d.er.FÆRDIGHEDER: Personligt tvivler jeg på, at den omtalte humanistkampagne vil have nogen væsentlig effekt. Til gengæld nærer jeg store forhåbninger til videnskabsminister Helge Sanders universitetsreform, som blandt andet indfører professionelle bestyrelser for universiteterne. Disse bestyrelser kan så passende gå i gang med at reformere humanistuddannelsen.

Sandheden er nemlig, at der snarere er brug for mere erhvervsorienterede humanister end et mere humanistorienteret erhvervsliv. Humanistuddannelserne har brug for at koncentrere sig langt mere om at give de studerende konkrete færdigheder, som kan omsættes til værdi i erhvervslivet.

Martin Ågerup er direktør i GCI Future, præsident for Akademiet for fremtidsforskning samt forfatter og foredragsholder.