Vi vil hoppe på tungen

Kommunernes erhvervsservice er så godt som ukendt hos erhvervslivet, viser en ny undersøgelse. Hvorfor, spørger vi Ib Ingerslev, erhvervschef i Vallensbæk Kommune.

Læs mere
Fold sammen
Hvad er der gået galt?

»Kommunerne må ikke have været udadrettede nok. De har ikke afsat ressourcer nok til området. Men sådan er det ikke hos os.«Måske ikke. Men generelt er kommunernes indsats på området tilsyneladende overset af erhvervslivet. Hvorfor?

»Spørger man virksomhedsejerne, er det måske rigtigt. Men det er de personer i virksomhederne, som i de daglige har brug for kommunen, der skal vide, at vi er der.«Måske er der slet ikke brug for folk i din funktion?

»Der er brug for funktionen. Ellers får vi ikke flere i arbejde. Men mange virksomheder er først opmærksomme på os idet de får brug for hjælp. I det daglige klarer de fleste virksomheder sig fint uden os. Heldigvis.«Hvad vil Vallensbæk gøre for at blive mere synlig?

»Vi vil hoppe på tungen for virksomhederne. Hvis vi eksempelvis kan tiltrække virksomheder eller hjælpe en virksomhed med at fastholde en medarbejder, så kan vi spare utroligt mange ressourcer. Vi vil udbygge kommunikationen. Vi sørger for, at virksomhederne får svar samme dag, som de henvender sig. Det er en service, der skal optimeres, for vi tror på, at det i det lange løb sparer penge.«Render du selv virksomhederne på dørene?

»Vi render ikke rundt hos arbejdsgiverne og reklamerer for alle mulige tilskud. Virksomhederne skal vide, hvor de kan ringe hen, og det gør jeg en indsats for.«Hvad vil der ske med din funktion ved en kommunesammenlægning?

»Jeg kan ikke forestille mig det scenarie.«Ville en sammenlægning ikke give nye chancer?

»Vi er en lille kommune med 12.000 indbyggere. Hvis det sker, vil det formentlig give flere hestekræfter under vores motorhjelm. Jeg tror, at den eller de kommuner, vi eventuelt kan blive lagt sammen med, kan lære noget af os.«