»Vi kan ikke forvente, at danskerne altid træffer hyperrationelle klimavalg i deres hverdagsliv«

Der er god grund til, at Klimarådet henter ekspertise inden for adfærdsforskning ind. Det kræver nemlig både pisk, gulerod, overtalelse og forståelse at få danskerne til at ændre kostvaner, droppe den årlige ferie i Thailand eller skifte benzinbilen ud med elcykel eller offentlig transport, lyder det fra to eksperter i klimavenlig adfærd.

Mange danskere ændrer kostvaner i en mere klimavenlig retning med mindre kød og flere grøntsager, men det kan være svært altid at træffe hyperrationelle valg til fordel for klimaet, mener adfærdsekspert. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Ændringer i danskernes adfærd bliver afgørende for, om Danmark når i mål med den grønne omstilling. Derfor bliver Klimarådet nu udvidet med blandt andet en ekspert i klimavenlig adfærd, og ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, bliver »adfærdsændringer en meget stor del af løsningen på klimakrisen«.

Skal man tro to forskere i klimavenlig adfærd fra henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, er det ikke bare lige ud ad landevejen at få danskerne til at opføre sig klimavenligt. Familietraditioner, indgroede vaner og stærke holdninger til, hvad personlig frihed og det gode liv er, skal ændres.

»Når man taler om adfærdsændringer, er man nødt til at se på, hvordan vores hverdagsliv udformer sig, hvad de sociale og strukturelle præmisser er, og hvad der er meningsfuldt i den enkeltes liv. Ud fra det kan man så forsøge at skabe nogle meningsfulde interventioner,« siger Charlotte Louise Jensen, der er adjunkt på Sektion for Bæredygtig Design og Omstilling ved Aalborg Universitet og forsker i klima, social praksis og bæredygtig forandring.

Hvad er et godt måltid?

Sammen med Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, peger hun især på to områder, hvor danskerne kommer til at ændre adfærd i klimaets navn. Det gælder madvaner og transport over en bred kam. Mange danskere er allerede i fuld gang, understreger de to forskere, og et stort flertal af danskere mente da også, at det er nødvendigt at ændre livsstil af hensyn til klimaet ifølge en rundspørge foretaget af Kantar Gallup for Berlingske i september i år.

»Men skal vi for alvor flytte noget på klimaområdet, er vi nødt til at tage fat dér, hvor det bliver svært. Et område er vores diæt, hvor vi bliver nødt til at ændre sammensætningen af vores fødevarer bredt i hele befolkningen. Jeg siger ikke, at vi alle skal være veganere, men vi kommer til at skære ned på vores kødforbrug. Der begynder at ske noget, men hvis vi skal nå helt i mål, er der brug for nogle nye tiltag,« siger Lars Kjerulf Petersen.

Ifølge Charlotte Louise Jensen er madvaner et af de områder, der hænger tæt sammen med traditioner og forventninger til hinanden.

»Når vi for eksempel får gæster, vil vi gerne lave et godt måltid, og traditionerne siger, at et godt måltid indeholder røde bøffer og meget kød. I et sådant tilfælde fylder traditioner og forventninger mere end et klimahensyn,« siger hun.

Hvad kan man så gøre for at ændre på det?

»Det er jo nok en blanding af flere ting. Som individer har vi selvfølgelig selv et ansvar og kan træffe nogle valg. Kød er for eksempel noget, vi kan vælge fra. Men der er nogle barrierer for at træffe det valg. Det er måske svært at få adgang til andre fødevarer, eller det kan være svært at vide, hvordan man laver et godt vegetarisk måltid. Udover de kogebøger med klimavenlige madopskrifter, som i øjeblikket kommer på markedet, skal man måske se på en anderledes prissætning af fødevarerne og mærkning,« siger Charlotte Louise Jensen.

Charlotte Louise Jensen, adjunkt, Aalborg Universitet

»Det er svært, hvis der kommer nogle og bestemmer, hvad det gode liv er for mig. Men man kan godt tage en diskussion af, hvorfor det f.eks. er vigtigt med en flyvetur til Thailand hvert år, en stor bolig eller et nyt, lækkert køkken.«


Transportområdet er et andet område, hvor det ved første blik virker temmelig simpelt at flyve mindre og skifte benzinbiler ud med en elbil. Men i praksis er det et kompliceret samspil mellem gode, tilgængelige alternativer til bilen, vaner og holdninger.

»Det er nemt at sige, at vi bare skal skifte til elbiler, men det er håbløst utilstrækkeligt. Mange steder, for eksempel i de store byer, giver det mere mening at få folk til at skifte over til offentlig transport eller cykler og elcykler. Elbiler er en del af løsningen, men når der er for mange biler på vejene, og vi holder i kø, bliver det en ekstremt ineffektiv brug af energien,« siger Lars Kjerulf Petersen, der mener, at man på transportområdet må have en blanding af pisk, gulerod og holdningsændringer i brug for at opnå det ønskede resultat.

Behagelig og velfungerende offentlig transport

»Man skal sørge for at have velfungerende alternativer i form af behageligt og let fungerende offentlige transport, der giver følelsen af frihed. Samtidig kan man regulere gennem parkeringsregler, vejafgifter og betalingsringe,« siger Lars Kjerulf Petersenen.

Charlotte Louise Jensen mener også, at adfærdsændringer skal understøttes af de rigtige rammer, men samtidig mener hun, at der er behov for, at vi som samfund begynder at diskutere, hvad det gode liv egentlig er.

»Det er svært, hvis der kommer nogen og bestemmer, hvad det gode liv er for mig. Men man kan godt tage en diskussion af, hvorfor det for eksempel er vigtigt med en flyvetur til Thailand hvert år, en stor bolig eller et nyt, lækkert køkken. Det er vigtigt at få en forståelse for, hvorfor man handler, som man gør. Når man bygger et nyt køkken, er det måske, fordi det gør det nemmere at lave et godt måltid og giver bedre plads til at lave mad sammen med familien. Det nære og hverdagsagtige er ofte det, der er det meningsfulde for os,« siger Charlotte Louise Jensen.

»Vi kan ikke forvente, at danskerne altid træffer hyperrationelle klimavalg i deres hverdagsliv. Derfor er det vigtigt at arbejde på, at det meningsfulde også bliver klimavenligt og omvendt,« siger hun.