Vesten sortlister russiske topfolk: »Sanktionerne virker ikke specielt troværdige«

Eksperter peger på, at Vestens sanktioner mod Rusland er milde og uden den store effekt på russisk økonomi eller de russiske topfolks pengepung. Der skal langt stærkere værktøjer til at bremse en eventuel krig i Ukraine.

 
Korrespondent på cnn bliver beskudt under indslag. Kilde: CNN Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Både EU og USA har sendt sanktioner afsted mod Rusland i forsøget på at bremse landets militære invasion i Ukraine.

Sanktionerne har alle til formål at ramme Rusland finansielt, blandt andet ved at sortliste udvalgte banker og medlemmer af den russiske elite, herunder toppolitikere og deres familier.

Flere eksperter peger dog på, at de finansielle sanktioner umiddelbart ikke kommer til at have den store effekt. Sanktionerne er mest af alt et symbolsk signal om, at man fra EUs side er villig til at slå med endnu større hammer, hvis Rusland skulle optrappe konflikten yderligere.

Det siger blandt andre lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen:

»Sanktionerne virker ikke specielt troværdige. Hvis man virkelig vil påvirke russernes kalkule, så skal truslen være noget mere troværdig, og sanktionerne skal være langt hårdere. Det er en symbolsk markering, som viser, at man først bliver rigtig vred, hvis Rusland går i rigtig krig,« siger han.

EUs 27 medlemslande blev tirsdag aften enige om at sende en sanktionspakke afsted mod Rusland. Det skete, efter at det russiske parlament officielt anerkendte to udbryderregioner i Østukraine som uafhængige og samtidig gav grønt lys til, at russiske tropper kan invadere de to områder i landet.

Sanktionerne betyder blandt andet, at det bliver langt sværere for den russiske stat at få adgang til EUs kapital- og finansmarkeder samt kapitalydelser. Eksempelvis vil Rusland ikke længere kunne få finansieret sine statsobligationer gennem EU.

Desuden har både EU og USAs præsident, Joe Biden, strammet grebet om Rusland ved at indføre sanktioner mod mindre russiske banker og landets politikere.

Konkret består sanktionen i, at russiske topfolk og politikere, der har stemt for at anerkende de østeuropæiske udbryderregioners uafhængighed, vil få indefrosset deres aktiver i amerikanske og europæiske banker.

Russiske oligarker gemmer pengene

Dog peger Rasmus Corlin Christensen, forsker i international, politisk økonomi, på, at sanktioner mod bestemte personer i praksis kan være svært, hvis ikke man ved, hvor de har gemt deres aktiver.

»Bredt set har vi et internationalt, finansielt system, som gør det relativt let at flytte aktiver på tværs af landegrænser og dermed eventuelt gemme sine aktiver for de myndigheder, der ønsker at sanktionere,« siger han.

Rasmus Corlin Christensen henviser til, at det er kendt viden – blandt andet fra skattelylækket Pandora Papers – at russiske topfolk og oligarker investerer i ejendomme og placerer deres penge i lande, hvor de finansielle systemer er uigennemsigtige, og hvor det er lettere at skjule ejerskabsforhold. Eksempelvis i London, Monaco, Schweiz og Cypern.

»Vi ved, at russiske formuer i vid udstrækning er gemt tæt på os i Vesten. For eksempel har schweiziske banker historisk set været et yndet gemmested for russiske oligarker og autokrater at gemme værdier,« siger han:

»På den måde kan det være svært at lave sanktioner, hvis man ikke ved, hvor de personer, man ønsker at sanktionere, rent faktisk gemmer deres penge«.

En bombe i Ruslands finansielle system

Nyhederne om de finansielle sanktioner rystede heller ikke de russiske markeder. Tværtimod steg kursen på den russiske rubel overfor dollaren, og det russiske aktiemarked gik fra et stort fald til et plus i løbet af tirsdagen.

»For det første havde markedet måske frygtet hårdere sanktioner og drog dermed et lettelsens suk. For det andet må sanktionerne nok siges at være i den lettere ende,« skriver Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker og leder af Emerging Markets i Danske Bank.

EU har eksempelvis målrettet sanktionerne mod mindre russiske banker, mens de helt store spillere gik fri. De to største banker Sherbank og VTB Bank sidder alene på knap to tredjedele af det russiske bankmarked, så hvis man virkelig ville sende en bombe ind det russiske finansielle system, var det disse banker, man skulle gå efter.

»Hvis sanktionerne skal virke, så skal man smadre Ruslands finansielle system, og man skal gå efter de store banker. Man må også gøre noget, der går ud over befolkningen – for eksempel stoppe alle former for handel ligesom man gjorde i Iran.«

Dog er det helt store spørgsmål, om EU tør at gribe til midler, hvor samhandlen bliver begrænset – med store økonomiske konsekvenser for EUs egne medlemslande. Ledere fra både EU, Storbritannien og USA sagde tirsdag, at skrappere sanktioner kan komme på tale, hvis Rusland eskalerer de militære aktioner i Ukraine.

»Hvis truslen skulle være mere troværdig, så skulle man have vist Putin hammeren, men det tør EU ikke, for de bryder sig ikke om konsekvenserne. I stedet for symbolske sanktioner burde EU have fremsendt en detaljeret og udførlig liste over alle de onde sanktioner, der vil blive udløst over Putin og Rusland, hvis de for alvor går i krig mod Ukraine,« siger Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er heller ikke bleg for at kvittere med modsvar på Vestens sanktioner. Da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, pålagde Vesten sanktioner, der stadig koster landet op mod to procent af dets bruttonationalprodukt om året.

Heller ikke dengang fik det Putin til at trække de russiske tropper ud af Krim. I stedet svarede han igen ved at underskrive et forbud på at importere en lang række fødevarer fra vestlige lande – blandt andet dansk svinekød.