Vestager sender milliardbøder til storbanker

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, uddeler milliardbøder til tre af verdens tungeste banker.

Foto: MICHAEL REYNOLDS. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, uddeler milliardbøder til tre af verdens tungeste banker. Her er der tale om bankerne Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase, der sammenlagt får bøder på 485 million euro. 
Læs mere
Fold sammen

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, uddeler bøder på samlet over 3,6 milliarder kroner til tre storbanker, der ulovligt har manipuleret med markedsrenten.

De tre banker er Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase, der sammenlagt får bøder på 485 million euro.

Bankerne har ifølge Vestager ulovligt samarbejdet om at låse den såkaldte Euribor-rente, som bankerne betaler for at låne penge af hinanden.

I strid med EU's konkurrenceregler har de også udvekslet følsomme oplysninger, mener hun.

Euribor-renten danner i sidste ende grundlag for den rente, som kunderne skal betale for at låne penge i banken.

Margrethe Vestager siger, at en sund og konkurrencedygtig finansiel sektor er afgørende for investeringer og vækst.

»Bankerne må respektere EU's konkurrenceregler ligesom alle andre virksomheder, der opererer i det indre marked,« siger hun.