Vestager forsvarer investeringsfond

Det er de bugnende private pengekasser, der skal trække Europa ud af krisen, siger Margrethe Vestager, der får til opgave at sikre, at private investorer ikke overkompenseres af EUs nye investeringsfond.

Kommissær Magrethe Vestager bakker op om EUs nye investeringsfond, der skal få private til at investere i fysisk og digitalt infrastruktur, forskning og uddannelse. Planen er, at det skal skabe flere end en million nye job i Europa. Arkivfoto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU er på en uhyre vanskelig opgave med at få sat gang i investeringer for enorme milliardbeløb, der skal skabe mere end en million job, uden selv at bruge flere penge. Men EUs nye investeringsplan er ifølge Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager den form for nytænkning, der er behov for, hvis EU skal få gang i væksten.

Grundideen er at tage noget af risikoen i særligt udvalgte og gode infrastrukturprojekter på EUs skuldre ved at stille garantier, der skal få private investorer til at investere i Europa igen. Samtidig skal investeringsklimaet forbedres med mindre regulering og et dybere indre marked.

Kritikken af, at investeringsfonden er underfinansieret og får svært ved at skabe investeringer for de ønskede 315 mia. euro – ca. 2.350 mia. kroner – afviser Vestager.

»Ideen er enkel. Der er ret beset ret mange penge i virksomheder og husholdninger i Europa, men der bliver investeret for lidt. Så hvordan får man penge til at møde projekter,« begynder Margrethe Vestager.

»Man skal hæfte sig mere ved ideen om at få penge til at møde projekter, end om det bliver 315 mia. eller 280, eller hvor det kommer til at ligge i det felt.

Det vigtige er at tage et skridt, som inviterer private investorer ind i stedet for at tænke det som klassiske offentlige investeringer, hvor man bygger veje alene betalt og finansieret af offentlige midler,« siger den danske EU-kommissær.

Projekter for astronomiske milliarder

Udgangspunktet for EUs nye investeringsfond er kun en brøkdel af de ønskede investeringer, nemlig 21 milliarder euro, som skal bruges til at stille garantier for nøje gennemanalyserede kvalitetsprojekter inden for fysisk og digital infrastruktur, forskning og uddannelse. Private penge fra virksomheder og pensionsselskaber skal så få projekter for de astronomiske 315 milliarder euro op at flyve inden for de næste tre år.

Planen er, at det kan skabe mere end en million nye job i Europa.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker talte i sin præsentation af planen onsdag om græske skolebørn i klasseværelser med computere på bordene, om hospitaler i Italien med det mest moderne medicinaludstyr og om muligheden for at oplade elektriske biler på franske motorveje som eksempler på investeringer, der både kan skabe job og give europæerne troen på EU tilbage. Men der er en god grund til, at Danmark ikke blev nævnt.

»Jeg synes ikke, at Danmark er et oplagt sted, for vi har allerede investeret meget, og der er ikke ting, som springer i øjnene, hvor vi har underinvesteret massivt. Danmark er så solidt, at det offentlige kan låne til stort set ingenting, og derfor er Danmark i en særlig situation. Men det udelukker ikke, at der kan være projekter i Danmark, eller at der kan være danske investorer, som er med,« siger Vestager.

Med fonden som garant bliver skatteborgerne igen stillet forrest, hvis der kommer tab, præcis som det skete med redningen af bankerne under finanskrisen. Men det kan ikke sammenlignes, for denne gang står skatteborgerne også til de største gevinster, mener Margrethe Vestager, som personligt får til opgave at sikre, at de private investorer ikke tilgodeses urimeligt meget:

»Det er også skatteborgerne som forældre til børn, der måske får et arbejde, der står til at vinde på det. For hvis de private investeringer kan sikre os den infrastruktur, som gør, at der bliver skabt flere arbejdspladser, så er det de samme mennesker, der får fordelene. Hvis de offentlige penge tager den største risiko, er det også de offentlige penge, som får det største afkast. Jeg kommer til at arbejde meget med, at de private investorer ikke bliver overkompenseret i de konkrete projekter, og at de ikke får for meget.«

Fonden mere risikoorienteret

Den Europæiske Investeringsbank kommer til at spille en central rolle både i form af indskud og styring af den nye investeringsfond, som skal få det beskedne udgangspunkt til at sikre de enorme private investeringer og dermed vækst.

Den Europæiske Investeringsbank har tidligere haft succes med en gearing på mere end faktor 18, men det har også været med en lavere risiko i projekterne.

»Den Europæiske Investeringsbank tager ikke mange risici. Det er baggrunden for at lave fonden ved siden af, som så kan være lidt mere risikoorienteret, end Den Europæiske Investeringsbank er i sig selv. Det er også en god grund til at regne med en gearing på et noget lavere niveau. Men det kommer selvfølgelig an på en prøve, hvad der kan lade sig gøre,« siger Margrethe Vestager.