Investorerne Axcel og Polaris, der købte Vest-Wood af Fondsbørsen i sommeren 2002 med vækst for øje, klager ikke. Selskabet er gået fra at være en stor dørproducent i Skandinavien til at være den største i Europa og nummer tre globalt set.

Omsætningen er næsten fordoblet, men indtjeningen følger ikke helt med, og sådan må det nødvendigvis være, hvis man på rekordtid skal udvikle sin forretning gennem opkøb.

Logikken i den form for vækst er vanskelig at forklare for investorerne, når man er noteret på Fondsbørsen, da gevinsten først kommer senere.

Derfor er adm. direktør Asbjørn Berge, Vest-Wood, fuldt ud tilfreds med, at han ikke skal bruge en stor del af sin tid med at tale med investorer og journalister og blive målt og vejet hvert kvartal.

»Når man ikke er på børsen, behøver man ikke pakke alting ind i vat, for det er da en risiko at købe et selskab, og man risikerer at få nogle økonomiske skrammer, inden det hele lykkes, og det er svært, når man skal tage hensyn til en aktiekurs,« siger Asbjørn Berge.

Nyerhvervelse
Vest-Wood har netop købt det østrigske selskab Dana Türenindustrie med en omsætning på 450 mio. kroner og 480 medarbejdere. Opkøbet forøger med et slag Vest-Woods omsætning til ca. 3,5 mia. kroner og øger medarbejderstyrken til omkring 4.000.

Selskabet, der hører hjemme i Løgstør, er i dag klart størst på indendørs døre i Europa, og ligger globalt set bag det privatejede amerikanske selskab Jeld-Wen og canadiske Masonite, der før jul også blev taget af børsen af en private equity fond, amerikanske Kohlberg Kravis Roberts & Co.

Håb om vækst i Østeuropa
Vest-Wood ville allerhelst købe selskaber i enten Polen eller Rusland, fordi det er her, hvor man finder vækst i salg af døre i dag. Til gengæld er det yderst vanskeligt at finde selskaber, der er til at købe, ifølge Asbjørn Berge. Enten er selskabet ejet af en masse medarbejdere eller også er det ikke til salg.

Topchefen vil dog gøre, hvad han kan for at komme ind i Østeuropa. Han leder allerede 700 medarbejdere i Estland, hvor selskabet har etableret produktion for at bekæmpe faldende prisers effekt på indtjeningen fra Vesteuropa.

Specielt udviklingen i Tyskland bliver ved med at drille som »Europas syge mand.« Selskabet henter 45 pct. af sin omsætningen i Tyskland, gennem ejerskabet af Pfleiderer, der blev slugt i 2002 og gjorde Vest-Wood til nummer et på indendørs døre i Europa.

Ved overtagelsen regnede Asbjørn Berge med at det tyske marked ville nå bunden i 2003, og derefter gå opad igen. Udviklingen er imidlertid fortsat nedad i 2004 og derfor klarede selskabet sig dårligere end budgetteret. Der er ifølge topchefen udsigt til et resultat på linje med resultatet i 2003, som var på 263 mio. kroner før afskrivninger.

Tilfredshed hos Axcel
Da Axcel Industriinvestor og Polaris Private Equity købte Vest-Wood lovede man en omsætning på 4 mia. kroner i 2005, og Asbjørn Berge siger, at det bliver svært at nå. Det får dog ikke Axcels adm. direktør Christian Frigast til at ryste på hånden.

»Jeg synes ledelsen af selskabet har gjort det fantastisk godt i de to et halvt år, og vi har stadig 11 måneder foran os i 2005. Du bliver nødt til at sætte dig nogle ambitiøse, men realistiske mål for at nå noget,« siger han.

Axcel er ikke på vej til at sælge sin investering, slår han fast. Selskabet ejer typisk et selskab i fem år for derefter at stryge en gevinst ved et salg. Og han er ganske tilfreds med investeringen indtil videre, siger han.