Vermund og Vestas-topchef krydser klinger: Nej til vindmøller i baghaven, ja til arkitekttegnet atomkraftværk

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, skyder skarpt tilbage på Vestas topchef, Henrik Andersen, som mandag opfordrede hende til at holde sig til fakta frem for ideologi i debatten om atomkraft i Danmark.

I en spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketinget i sidste uge tog Pernille Vermund spørgsmålet om atomkraft op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, og vindmøllegiganten Vestas topchef, Henrik Andersen, er røget ind i en opsigtsvækkende og ophedet debat om atomkraft – eller kernekraft, som Pernille Vermund holder sig til at kalde det – i Danmark.

Det sker samtidig med, at Rusland er begyndt at gøre alvor af at lukke for gassen til Europa, og regeringen har fremlagt en plan, som skal gøre os uafhængige af russisk gas ved at sætte mere end 1.000 nye vindmøller og 160 kvadratmeter solcellepaneler på land og udbygge produktionen af havvind kraftigt.

Står det til Pernille Vermund, hvis parti i den seneste måling, Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, ligger til 5,7 procent af stemmerne, bliver det dog kun havvindmøllerne, der får lov at blive sat op.

Der skal ikke flere landvindmøller og solceller op i danskernes baghave. I stedet skal vi have arkitekttegnede kernekraftværker. Det er det eneste fornuftige, når vi ser på fakta, mener Pernille Vermund.

Baggrunden for atomkraftfejden

Henrik Andersen, hvis virksomhed sidste år solgte vindmøller for 116 milliarder kroner, mener – også med udgangspunkt i fakta – at det på ingen måde giver mening at bygge atomkraft i Danmark.

Baggrunden for fejden er et debatindlæg fra Pernille Vermund i begyndelsen af april med overskriften: »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark«.

Her skrev hun, at den danske energidebat er »baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer«. Hun gjorde sig til talsmand for, at kernekraft skal tages seriøst som et alternativ til sol og vind, hvis vi skal gøre os fri af russisk gas.

»Prisen for en forkert energipolitik betales i høj grad af de svageste i samfundet – også dét mærker vi i disse dage. Så kommende velfærd er afhængig af rationelle valg. Vi skal have fornuften tilbage i energipolitikken,« konkluderede hun.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) var hurtig til at komme med et modsvar. I et debatindlæg i Berlingske få dage efter, konkluderede han, at fakta viser, at atomkraft ikke er en løsning på Danmarks afhængighed af russiske energi eller på klimaudfordringerne.

Det er for dyrt, tager for lang tid at bygge og så er risikoen for at blive afhængig af russisk uran i øvrigt stor. 43 procent af uran til atomkraftværker kommer i dag fra Rusland.

En topchef går til modangreb

I denne uge var det så Henrik Andersen, der gik i rette med Pernille Vermund: »Lad fakta råde og ideologien ligge«, lød overskriften på hans debatindlæg i Berlingske.

Her præsenterede han tre årsager til, at atomkraft i Danmark ikke giver mening: Det bliver for dyrt. Det er for farligt. Og det tager alt for lang tid at bygge.

Henrik Andersen, topchef i Vestas Wind Systems, mener at atomkraft i Danmark er for dyrt, for langsomt og for farligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Prisen på strøm fra atomkraftværker er to til tre gange højere end på sol og vind, fremførte han. Selvom atomkraftværk er blevet sikrere, er risikoen for udslip ved ulykker stadig stor, og så tager det alt for lang tid at bygge – formentlig helt op til 20 år, fortsatte Henrik Andersen.

»Det ville klæde Pernille Vermund at lade sin ideologi ligge og tilslutte sig sandhedens tredje fase, hvor atomkraft af indlysende og faktuelle grunde har udspillet sin rolle i Danmark,« sluttede Henrik Andersen sit læserbrev af.

Men at topchefen i verdens største vindmølleproducent går i rette med hende og argumenterer for, at vindkraft er bedre end sol, imponerer ikke Pernille Vermund.

Livsforlængede gamle værker er billige

Hun er hverken enig i, at atomkraft er for dyrt, for farligt eller for langsomt, og hun mener, at det er Henrik Andersen, der ikke har styr på fakta.

»Når det gælder prisen, har Henrik Andersen ikke rigtig fakta på sin side. Ifølge det internationale energiagentur, IEA, ligger prisen på kernekraft på niveau med landvindmøller, altså en lav pris,« siger Pernille Vermund.

IEA konkluderer ganske rigtigt, at atomkraft er den billigste fossilfri energiform i sin seneste analyse af prisen på at producere elektricitet fra 2020. Men det hører med til historien, at der er store regionale forskelle, og at der er stor forskel på, om man producerer energien på et eksisterende atomkraftværk eller bygger et nyt.

Ifølge IEA er energi produceret på eksisterende atomkraftværker, der har fået deres drift forlænget ud over den periode, de oprindeligt var godkendt til, meget konkurrencedygtigt den billigste måde at producere energi uden udledning af CO₂.

IEA konkluderer intet om prisen for at få strøm fra nybyggede atomkraftværker på dansk jord.

En varebil fyldt med atomaffald

Pernille Vermund køber heller ikke frygten for, at atomkraft ikke er sikkert nok.

»Hvis vi skulle forsyne hele Danmark med strøm alene fra kernekraftværker, som dem, vi kender i dag, så ville affaldet årligt for hele Danmarks strømforsyning fylde 12 kubikmeter. Det svarer til en lille varevogn. Det er jo forsvindende lidt, når man taler om et helt lands strømforsyning, så mon ikke vi finder et sted at opbevare det, til de nye kernekraftværker, som kan genbruge affaldet, kommer,« siger Pernille Vermund.

Her refererer hun blandt andet til den danske opstartsvirksomhed Seaborg Technologies, som er ved at udvikle en såkaldt molten saltreaktor og bygge mindre atomkraftværker, som kan placeres på pramme ude på vandet. Seaborgs ambition er, at deres atomkraftværker skal kunne køre på brugt uran.

Seaborg er dog endnu kun i udviklingsfasen, og de nuværende regler tillader ikke, at et selskab, som Seaborg genbruger uran. Derudover satser virksomheden primært på Sydøstasien og mener ikke, at der i øjeblikket er grundlag for at etablere atomkraft i Danmark.

Pernille Vermund (NB.) og Alex Vanopslagh (LA) er begge tilhængere af atomkraft. Her er de fotograferet under spørgetimen med statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Pernille Vermunds regnestykke stammer fra Foreningen Atomkraft Ja Tak. Berlingske har ikke haft mulighed for at verificere regnestykket. Men det er vigtigt at bemærke, at der er taget udgangspunkt i Danmarks nuværende strømforbrug, ikke det strømforbrug, vi forventes at have i fremtiden, når der er taget højde for grøn omstilling og elektrificering samt ønsket om at blive uafhængig af russisk gas.

Green Power Denmark, som er brancheorganisation for de danske energiselskaber, der producerer el, har for nylig offentliggjort beregninger, der viser, at behovet for strøm vil være tredoblet i 2030.

Syv, ti eller 20 år?

Endelig mener Pernille Vermund, at Vestas-topchefen tager helt fejl, når han siger, at det vil tage 20 år at etablere et atomkraftværk i Danmark. Hun henviser til, at den seneste opgørelse viser, at det i gennemsnit tager syv år at bygge et atomkraftværk.

Det tal finder man blandt andet hos virksomheden Statia, som har regnet sig frem til, at det i 2020 i snit tog 84 måneder – altså syv år – at opføre et atomkraftværk. World Nuclear Association, som er den globale atomindustris interesseorganisation, har lavet en beskrivelse af, hvordan man opfører et atomkraftværk. Heraf fremgår, at de regner med at det tager fra ti til 20 år fra projektstart til et værk står færdigt, afhængig af hvor i verden og under hvilke forhold.

Igen er der ingen specifikke angivelser af, hvor lang tid det ville tage i Danmark.

Vil gøre op med myten om den grønne strøm

En ting er imidlertid at få fakta på plads om atomkraft. Mindst lige så vigtigt er det for Pernille Vermund at få gjort op med myten om, at strøm fra vind og sol fylder meget i det danske energiregnskab.

Ifølge hende udgør strøm fra vind og sol i dag omkring ti procent af Danmarks samlede energiforbrug, og – understreger hun – Danmark importerer i dag energi. Vi er ikke selvforsynende.

Det er ifølge den seneste Klima- og Basisfremskrivning fra Energistyrelsen fra sidste år korrekt, hvis vi ser på Danmarks totale energiforbrug og ikke kun strømforbruget. I 2020 udgjorde vedvarende energi ti procent af det samlede danske energiforbrug, olie 40 procent, biomasse 26 procent og naturgas 13 procent. Det er også korrekt, at Danmark i øjeblikket er nettoimportør af strøm.

Når man sammenholder det med de udfordringer, der er med, at vindmøller kun producerer strøm, når vinder blæser, og solcellepaneler kun leverer energi, når solen skinner, mener Pernille Vermund, at det er helt urealistisk at forestille sig, at sol og vind nogensinde vil kunne dække hele Danmarks energiforbrug.

Ifølge Pernille Vermund er der brug for en anden mere stabil og ikkefossil energikilde. Og hun ønsker derfor, at Folketinget skal sætte penge af til at analysere mulighederne for at få atomkraft i Danmark og investere det nødvendige i at få bygget et videns- og forskningsmiljø op omkring atomkraft i Danmark.

Nej til vindmøller, ja til arkitekttegnet atomkraft

Til gengæld er hun stærk modstander af regeringens planer om at udbygge landvind og solcelleparker og dermed af regeringens plan for at gøre Danmark uafhængig af russisk energi, »Danmark kan mere II«.

Regeringen vil udvide produktionen af grøn strøm på land med, hvad der svarer til mere end 1.000 nye 150-170 meter høje landvindmøller og 160 kvadratkilometer solcellepaneler, inden 2030.

Står det til Pernille Vermund fra Nye Borgerlige får vi ikke flere vindmøller og solceller op på land i Danmark. Til gengæld skal vi have atomkraftværker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

»Det er forfærdeligt. For det første, så er det beskæmmende, at man vil plastre landet til med vindmøller, når man ved, at det her generer rigtig mange mennesker, som kommer tæt på. Folk mister deres ejendomsværdi med et snuptag. Det er vi virkelig arge modstandere af,« siger Pernille Vermund

Men hvor forestiller I jer så, at et eller flere danske kernekraftværker skulle ligge?

»Hvis man sætter en ordentlig arkitekt til at tegne det, kan de ligge hvor som helst. Jeg forestiller mig, at udviklingen går i retning af mindre værker, der hverken skæmmer landskabet eller dominerer lokalområdet,« siger Pernille Vermund.

Hun henviser til Rolls-Royce, som for nylig præsenterede et design for små atomkraftværker for blandt andre den britiske premierminister Boris Johnson. Rolls-Roys arbejder med samme teknologi som danske Seaborg.