Verdens største. Og alligevel for lille til at klare sig selv

Udsigten til kinesiske giganter med statsmidler i ryggen har fået verdens største og femtestørste bilproducenter til at rykke tættere sammen og indlede en fælles produktion.

Erhvervsedaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Big business er i fuld gang med at vokse sig virkelig big.

Er der noget, der er global, grænseoverskridende og nærmest overnational business, så er det den internationale bilindustri. Aktørerne fra VW over Nissan/Renault til Toyota har fabrikker over hele kloden. Sælger deres biler i hver en lille flække og får produceret dele i alle verdensdele.

I flere end 100 år har bilindustrien været selve omdrejningspunktet for den industrielle udvikling, og få store producenter er gradvist bare blevet større og større og har ædt mindre konkurrenter i en grad, så ganske få bilfabrikker nu dominerer verdensmarkedet.

Og så er det, at det bliver interessant. For den udvikling fortsætter. Og tænker man bare lidt ud af boksen, har en begivenhed fra denne uge potentielt vidtrækkende konsekvenser.

I denne uge blev det således bekræftet, at Ford og VW går sammen om at bygge varevogne og andre mindre lastbiler. Det handler om, at verdens største bilproducent, VW, og verdens femtestørste producent, amerikanske Ford, trods deres enorme størrelser hver især har erkendt, at de er for små til at klare sig på den lange bane.

Tænk lige skridtet videre. Verdens største og verdens femtestørste bilproducenter vurderer, at de er for små til at klare sig – på den lange bane. Det er en vild situation.

Bag beslutningen, som altså i første omgang »blot« drejer sig om udvikling og produktion af bl.a. varebiler, ligger erkendelsen af, at udviklingen i bilbranchen netop nu går så stærkt som aldrig før.

VW og Fords topchefer siger åbent, at man simpelthen ikke har udviklingskraft og penge til at stå alene i det teknologispring, som bilindustrien netop nu er ved at tage. Derfor diskuterer man intenst videre om fælles bygning af biler. Udvikling af elbiler. Udvikling af robotbiler – altså førerløse biler – og Ford og VWs første skridt ind i samarbejdet vil formentlig hurtigt blive fulgt af flere.

Årsagen er, at det er så komplekse bilprodukter, som fremover skal kæmpe mod kinesiske konkurrenter med statsmidler i ryggen og mod biler, som kan tænkes at blive født ud af nogle af de amerikanske techgiganter, at selv de store har råd til at være med.

Den udvikling er de gamle giganter så bekymrede for, at de hellere går sammen – på tværs af firma- og landegrænser – i stedet for at tro, at det er nok at være verdens største og verdens femtestørste i branchen.

Det diskuterede vi på Business-redaktionen i denne uge:

Tesla tjener penge. Så nu skal der fyres

2018 har været et vildt år for elbilproducenten Tesla - og i endnu højere grad for Elon Musk.

Men trods mange skriverier om den egocentriske topchef fik Elon Musk sat noget af en milepæl, da firmaet faktisk begyndte at tjene penge i tredje kvartal af 2018 - og vil gøre det også for 2018.

Så langt, så godt. For selv om det er et særsyn for Tesla, som mange har haft travlt med at lægge i graven, så kradser krisen stadig. Faktisk i en grad at selskabet nu vil skille sig af med syv procent af de ca. 45.000 ansatte. Årsagen er, at man mister afgiftslettelser på elbiler på en række områder, og derfor skal omkostningerne ned, hvis salget skal kunne fortsætte med at stige.

Når du ikke kan stole på politikere

Gad vide, hvad Ørsted-topchef Henrik Poulsen tænkte, da han sidste weekend pludselig fik beskeden om, at Socialdemokratiet – personificeret af formand Mette Frederiksen – ikke ville acceptere et salg af Ørsteds elnetselskab Radius.

For nok vidste han – og de øvrige aktionærer i Ørsted – at staten fortsat sidder på hovedparten af aktierne og dermed magten i energikæmpen, men det er en næsten ubærlig situation, at en enkelt partileder de facto bevæger sig helt ind i en ellers kommercielt drevet virksomhed som Ørsted og diktere, hvad de må og ikke må.

Sagen afslører, at der må helt rene linjer til i de selskaber, som staten ejer – helt eller delvist. Det er i alles interesse, at det siges højt, at politikerne på den måde åbenbart kan »lege« erhvervsledere, når det passer dem.

DSVs Jens Bjørn Andersen hiver muldvarpeskindet frem

Tænk at være så stor og så økonomisk stærk, at man uden de store problemer vil kunne finde 26,5 mia. kroner frem og smide et bud på en af ens største konkurrenter.

Det var præcis, hvad transportselskabet DSV gjorde forleden, da man lagde buddet på konkurrenten Panalpina og virkelig viste muskler.

Det er svært ikke at imponeres af transportfirmaet, der er vokset ud af det midtsjællandske vognmandsmiljø. På få år er man vokset fra konkurrenter og har undervejs vist glubende appetit på at blive endnu større. Og tænk bare ... man har hele tiden formået at tjene penge. Det er lidt af et særsyn.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske