Verdens bedste sportsvogn

Porsche Cayman er verdens bedste sportsvogn lige nu – vurderet på pris, design, køredynamik, power og stamtavle. Men hvilken version er bedst? Et kvalificeret svar krævede en tur til både Stuttgart og Firenze.

Porsche Cayman
Læs mere
Fold sammen

Klokken er 02.35, og svaret falder med nok tøven til at vise, at han har tænkt over spørgsmålet: »I am yet to be impressed,« siger gearkasseingeniøren fra Porsche langsomt.

Vi burde begge være gået i seng for længst. Men samtalen er for spændende, og hvedeøllen bliver ved at være god. Vi er havnet i baren efter en pressepræsenta­tion af endnu en Porsche 911. Jeg har glemt hvilken, men svaret og måden, han sagde det på, står lysende klart. Det er essensen af Porsches selvforståelse.

Ingeniøren har netop fortalt, hvordan sportsvognsproducenterne altid bytter biler med hinanden, når de lancerer en ny model. Så slipper de for selv at skulle ud at købe konkurrenternes modeller og får mulighed for at lufte deres seneste genialiteter over for dem, det gør mest ondt på. Ingeniøren har flere gange været med til at gå en ny model fra konkurrenten efter med den tekniske tættekam. Og her måtte den nysgerrige journalist stille spørgsmålet: Hvad har imponeret dig mest?

Nu kan man beskylde ham for at være en god PR-mand med det kølige svar fra indledningen. Men ærlig talt havde både tidspunkt og hvedeøl for længst fjernet PR-glasuren fra samtalen. Det her var den ærlige sandhed fra en ærlig Porsche-ingeniør uden medietræning: Han havde stadig til gode at blive imponeret.

Sådan er de. Sådan er Porsche. Sådan opfatter de sig selv. Som de bedste.

Fold sammen
Læs mere

Jagten på den bedste Porsche

Men hvilken en af Porsches mange modeller er så den bedste?

Porsche 911 er den smukkeste og den, der bærer mærkets kerne-DNA, Porsche Panamera er på trods af sit stygge ydre en af de biler, jeg er tryggest ved at køre 300 km/t i. Den nye 918 Spyder er et teknologisk pragtstykke. Cayenne er forbløffende alsidig og terrænduelig. Og Macan er en pengemaskine af rang. Men den bedste af dem alle er i min optik Porsche Cayman.

Den deler 911erens elegante design, men lider ikke under den historiske tilfældighed at have motoren placeret helt ude bag bagakslen. Porsche har udført underværker med 911eren for at få den til at præstere. Men lige meget hvad fabrikken siger, så ligger motoren uhensigtsmæssig i en bil, der ikke udelukkende skal vinde hillclimb løb i 1950erne.

Porsche Cayman er den bil, Porsche lavede, da man havde overskuddet, teknologien og modenheden. Sammen med sin åbne bror, Porsche Boxster, er det den bedste sportsvogn i programmet – målt på klassiske sportsvognsdyder.

Havde jeg været i tvivl, så blev min entusiasme genopfrisket, da jeg lånte en helt almindelig basis Cayman med en 2,7 liters sekscylindret boxermotor for et par måneder siden til en tur rundt i Kongeriget. Den bil kan alt. Begejstre, imponere og så er den lige så let at køre som en Golf. Testbilen havde en PDK dobbeltkoblingsgearkasse, og selv om det tager lidt af intensiteten af køreoplevelsen i forhold til en manuel gearkasse, så er den til gengæld markant lettere at køre – især hvis man bruger vognen som hverdagsbil.

Den rene basismodel er i sin grundsubstans suveræn. Med sine 275 hk til 1.340 kg er den rigeligt potent og rammer 100 km/t på 5,6 sekunder og har en topfart på 275 km/t. Men spørgsmålet er alligevel: Kan det gøres bedre? Findes der en bedre Cayman?

Fold sammen
Læs mere

Cayman GT4 i Stuttgart

Den ultimative Cayman hedder GT4 til efternavn og er den kraftigste og mest rendyrkede racermaskine. Den er en sjælden fugl, så jeg skal helt til Stuttgart og Porsches egen presseflåde for at låne den.

Jeg får nøglerne ved Port 1 på Porsche-fabrikken i Zuffenhausen. Den er hvid som basismodellen tilbage i Danmark, og bortset fra en uklædelig bagspoiler af waveboard-dimensioner, så skiller den sig ikke voldsomt ud ved første øjekast.

Og så alligevel. Bag de store 19 tommer fælge gemmer sig et sæt keramiske bremser fra Porsche 911 GT3. En bil, den har lånt både forhjuls- og baghjulsophæng fra, og en bil, der er i Porsche-kredse anskues som den hellige gral.

Motoren er en sekscylindret boxermotor som i basismodellen, men der hører lighederne op, for GT4 har fået motoren fra 911 Carrera S. En 3,8 liters maskine, der yder 385 hk. Det barberer 0-100 km/t tiden ned til 4,4 sekunder, og topfarten stiger til 295 km/t.

Jeg glider ned i de hårde og kontante skålformede racersæder i carbon, drejer nøglen, og motoren springer i gang med en grund­vred raspen. Den lyder som en muggen alkoholiker morgenen efter en bodegatur med alt, alt for mange Blå Kings og håndvarme øl.

Glem alt om PDK gear. Det her er puritaneren i Cayman-familien, så en 6-trins manuel gearkasse er eneste option. Koblingen er stram. Det samme er gearet, og bilen er utilpas på vej ud igennem Stuttgarts formiddagstrafik. Men efter et kvarterstid er olien varm og et rundt hvidt skilt med et par sorte streger på tværs flankerer motorvejen. Det betyder fri hastighed, og bilen vågner.

Jeg skifter ned fra femte til fjerde, og motoren kvitterer med en hurtig gang mellemgas. Speedometernålen piler forbi 200 km/t. Bilen føles stabil, og da omdrejningstælleren på det store centrale ur passerer 5.500 o/min, tager motoren endnu mere fat. Det er klassisk sugemotoropførsel, og på vej mod omdrejningsbegrænseren og de 8.000 o/min tager baghjulene hurtigere og hurtigere fat.

Herre Jeremias, den er hurtig. Men GT4 er ikke lavet til motorvejskørsel. Den er lavet til de små snoede veje, og dem er området omkring Stuttgart til alt held begavet med masser af.

Jeg kører uforvarent mod Weisach – Porsches oprindelige hjemby og stedet, hvor udviklingscenteret stadig ligger. Jeg møder den ene Porsche efter den anden. Jo flere, jo tættere jeg kommer byen. De kører allesammen, som om førerne har en ubehagelig omgangssyge og leder efter et toilet. Der er fart over feltet.

En tur op og ned ad Ferdinand Porsche Strasse virker som en passende hyldest til mærkets grundlægger. Men den morgen­sure gut fra tidligere vender tilbage, så snart bilen tvinges til bykørsel, så ud af Weisach. Herefter tager den ene snoede vej den næste. Over fladt terræn, i bakker og gennem masser af vinmarker. Efter små syv timer bag rattet er dommen klar:

Cayman GT4 er den mest kompetente Cay­man – målt på rå racerdyder.

Den er den skarpeste racerskalpel af en Porsche, jeg har kørt til dato – inklusive den nuværende 911 GT3. Den er ikke helt lige så hurtig, men balancen er fremragende, og kræfterne er mere tilgængelige og underholdende. Og det er i min optik kernedyder i en sportsvogn.

Men i virkeligheden hører GT4 hjemme på en racerbane. Alt er optimeret til at klippe sekunder af omgangstiderne på favoritbanen. Den er som et par pigsko lavet til en hundredmetersprinter. Du kan i teorien godt bruge dem uden for atletikbanen og til hverdag, men pigsko er bare ikke rigtigt behagelige på almindelig asfaltvej. Entusiasten vil sikkert finde en maschocistisk nydelse i at kører bilen hver dag i visheden om, at han ofrer al komforten for rå power og performance. Men den er langtfra så omgængelig som basismodellen, der selv uden bagspoiler og GT3 dele leverer ekstremt megen underholdning.

Så er svaret i virkeligheden bare, at basisudgaven er bedst? Måske.

Fold sammen
Læs mere

BoxsterSpyder i Firenze

Men selv om 275 hk er nok, findes der måske en endnu bedre mulighed. For Cayman deler teknik med den åbne Boxster, og 800 kilometer syd for Stuttgart i Firenze holder den helt nye Porsche BoxterSpyder og venter på mig til den internationale pressepræsentation af den ultimative åbne Boxster.

BoxsterSpyder er baseret på samme filosofi som den oprindelige Spyder 550, der besejrede alt og alle tilbage i slutningen af 1950erne. BoxsterSpyder er den mest puritanske bil i Cayman/Boxster-familien. Den har samme motor som GT4, men med 10 hk mindre. Til gengæld er vægten barberet ned, så kraft til vægtforholdet er det samme som i GT4.

Vægtbesparelsen er hentet ved at montere et manuelt betjent stoftag, lave mere af karosseriet i aluminium og carbon og skrælle unødvendigheder som radio, klimaanlæg og dørhåndtag på indersiden af dørene væk. I stedet må du nøjes med den guddommelige raspende lyd fra boxermotoren og en stofstrop til at hive i, hvis du vil ud af bilen.

Der er noget sært besnærende over den tilgang. Læg dertil de klassiske Spyder-forhøjninger bag hver nakkestøtte, og BoxsterSpyder står som den smukkeste af alle søskende i den mindste Porsche-børneflok.

Selv om BoxsterSpyder af en del betragtes som den åbne udgave af GT4, så er de på trods af drivlinjefællesskabet skabt til hver deres hjemmebane. GT4 er et benhårdt banevåben, mens BoxsterSpyder skal imponere på de åbne veje. Så hvilken bedre test end at køre en tur op i Appeninerne nord for Firenze. Et bjergområde med skisportssteder på toppen og et vejnet, der på GPSen (pressebilen har BÅDE radio og navigationsanlæg) ligner en tabt skål spaghetti.

Det tager over tre timer at køre de 112 kilometer op til frokostrestauranten. En enkelt stædig Fiat Panda og en polsk varevogn på vildspor kostede lidt tid, men ellers var det terrænet, der kostede minutter. BoxsterSpyder kører fra 35 til 125 km/t i andet gear, og jeg var ikke i tredje mange gange. Kurverne var næsten for tætte og skarpe til rigtigt at illustrere bilens talenter. Men den fik demonstreret sin charme.

Med taget nede føler du dig langt mere som en del af dine omgivelser. Varmen, lugten af fyrreskov og dieselosen fra varevognen finder altsammen helt ind til sanseapparatet. Det gør køreoplevelsen mere intens – mere involverende. GT4 har leveret den potente og involverende drivlinje, mens det åbne Boxster-design gør køreoplevelsen og selve køreturen til en rigere oplevelse. BoxsterSpyder er god. Rigtig god.

Den bedste er....

På vej hjem mod den danske grænse knager det i det automobilentusiastiske hjørne af bevidstheden, for hvilken Porsche er den ultimative sportsvogn, hvis man køber præmissen om, at Cayman i udgangspunktet er den bedste?

Jeg har hele tiden lyst til at sige BoxsterSpyder. Den taler til min indre automobilelsker. Dens design, dens eksklusivitet, historien om Spyder-modellerne og de potente præstationer sender mit passionsbarometer op i det røde felt. Men den har lidt af samme slagside som GT4 – den er for smal. Den leverer på den perfekte solskinsdag i Appeninerne. Men en råkold eftermiddagsdag i Danmark uden radio og klimaanlæg?

Hvis jeg boede i Californien eller Italien, ville BoxsterSpyder vinde hos mig. Men jeg er jo også nørd og entusiast. I Danmark hos den begejstrede bilist, der vil have en fabelagtig sportsvogn, som han kan nyde hele året rundt og i al slags vejr, er den afvæbnende basis-Cayman med PDK-gear umulig at komme udenom. Den kan alt og bringer dig fra A til B med det der smil på læben, som kun ufortyndet køreglæde kan give dig, og det er essensen af en vellykket sportsvogn.