Venstre vil sælge Ørsted. Røde partier siger nej: Det kan ende i hænderne på Putin

Skal staten sælge sin ejerandel i Ørsted? Partier er dybt uenige om, hvor vigtig energikæmpen er for Danmarks kritiske infrastruktur.

Venstre vil sælge statens ejerandel i Ørsted. Selskabet er værdisat til omtrent 260 milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstre har foreslået at sælge statens ejerandel i energigiganten Ørsted – blandt andet med den begrundelse, at selskabet ikke længere er en del af Danmarks kritiske infrastruktur.

Frasalget af statens andel skal finansiere nye milliardinvesteringer i den grønne omstilling frem mod 2030.

Flere røde partier har dog sagt tydeligt »nej tak« til forslaget – og bruger den helt modsatte begrundelse: Ørsted er afgørende for energiinfrastrukturen.

Så hvad er egentlig op og ned?

»Jeg synes, det er et meget uklogt forslag i en situation med så stor usikkerhed i verden. Der skal vi jo tværtimod værne om den vigtige energiinfrastruktur, som vi har,« udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om forslaget til Ritzau.

»Vores demokratiske medejerskab til energiinfrastrukturen er absolut ikke blevet mindre vigtig efter Putins energikrig (...) har de tabt sutten?« skrev Enhedslistens Pelle Dragsted på Facebook.

»I en tid, hvor det står krystalklart, at energiforsyning er sikkerhedspolitik, er jeg rystet over, at Venstre kan finde på at sælge Ørsted og dermed overføre det til Putin eller andre diktatorer,« lød det fra Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF, på Twitter.

Venstre spillede tidligere fredag ud med, at partiet vil finansiere sin grønne 2030-plan, som indebærer investeringer for 60 milliarder kroner, blandt andet ved at sælge statens ejerandel på 50,1 procent i Ørsted. Overskuddet fra et eventuelt salg skal også bruges på at nedbringe statens gæld ifølge partiet.

Venstre vil dog kun sælge ejerskabet over vindmølleforretningen – og ikke Ørsteds kraftvarmeværker. Tanken er derfor, at sidstnævnte del skal skilles ud i et selvstændigt selskab og fortsætte med det nuværende ejerskab.

Værkerne leverer i dag fjernvarme til 25 procent af Danmarks husstande og strøm til det danske elnet ifølge Ørsted. Denne del skal altså ikke sælges ifølge Venstres udspil.

»En række frasalg og et klart strategisk fokus har medført, at forretningen ikke længere har del i dansk, kritisk infrastruktur,« skriver Venstre i sin 2030-plan fredag.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, siger, at det nok vil være »på kanten« at omtale Ørsteds aktiviteter som en del af kritisk infrastruktur. Her forstås typisk elledninger, fjernvarme og gasrør.

Men ikke desto mindre mener professoren, at der ikke er nogen tvivl om, at vi »som samfund skal være opmærksomme på, hvem der ejer Ørsted«.

»En vindmølle er ikke kritisk infrastruktur som sådan. Men det kritiske her er jo, at Ørsted ejer en væsentlig del af vores elproduktion. Det udgør i min optik et kritisk element, og derfor har Danmark væsentlige interesser i at vide, hvem der ejer det, fordi det vil være kritisk, hvis det havner i de forkerte hænder,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fem vindmølleparker

Ørsted har været gennem en større forvandling gennem de senere år. I 2014 købte Goldman Sachs, ATP og PFA sig ind i ejerkredsen i det daværende DONG Energy, som dengang var værdisat til 31,5 milliarder kroner. I dag er Ørsted værdisat til omtrent 260 milliarder kroner.

DONG skiftede tre år senere navn, da selskabet ønskede at skabe en grønnere profil, og man solgte hele olie- og gasforretningen til et britisk selskab.

I 2018 besluttede Ørsted så også at frasælge sin privatkundeforretning – elforretningen Radius, som forsyner en million hjem og virksomheder med strøm.

Det er disse frasalg, som samlet set gør, mener Venstre, at Ørsted ikke længere er afgørende for den danske energiinfrastruktur.

»Vi mener jo ikke, at Ørsteds havvindmølleaktivitet er en del af kritisk infrastruktur, for hvis man måtte mene det, så skal vi jo også nationalisere CIP,« siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen og henviser til den danske vindmøllefond Copenhagen Infrastructure Partners, som investerer i energiinfrastruktur.

Venstre afviste for bare to år siden at sælge Ørsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Ørsted ejer i dag helt eller delvist fem danske vindmølleparker, herunder ved Anholt og Horns Rev. Størstedelen af omsætningen kommer fra udlandet – kun ti procent kommer fra Danmark.

I Danmark er der samlet set en vindmøllekapacitet på 2,3 gigawatt havvind. Ørsteds hele og delvise ejerskab over fem vindmølleparker udgør 0,551 gigawatt af denne kapacitet, og dermed sidder Ørsted på 24 procent af den danske havvindproduktion.

Tallet står desuden til at falde i fremtiden, idet planlagte havvindmølleparker, eksempelvis Thor på 1 gigawatt, skal bygges af tyske RWE.

En diktator sender en sms

Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF, uddyber, hvorfor partiet mener, at Ørsted er vigtig for den kritiske infrastruktur i Danmark.

»Det er et selskab, hvor Danmark har en bestemmende andel. Vi kan føle os sikre på det. Rusland og Putin fører krig med andre midler, og det ville man også kunne gøre, hvis man ejede en andel af Ørsted,« siger hun.

Men hvorfor er Ørsted så afgørende for energiinfrastrukturen?

»Man kan sagtens komme Venstre lidt i møde, i forhold til om Ørsted teknisk set er infrastruktur. Især fordi der løbende er blevet solgt bidder af. Men det giver bare stadig ingen mening. Vi skal ikke have en eller anden diktator, som kan sende en sms til direktøren, og så lukker forsyningen ned. Derfor er det afgørende, at vi har indflydelse på vores energiforsyning,« siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Er det ikke et skræmmebillede at sige, at ejerandelen bare vil ende i hænderne på Putin?

»Nej, det er overhovedet ikke urealistisk. Man ville godt kunne opsætte rammer i første led for, hvem der skulle købe. Men så sælger man måske til en kapitalfond, som så får et meget generøst tilbud fra en anden kapitalfond, hvor man ikke kan se den ultimative ejer – nej, det kan man slet ikke styre,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Samme bekymring med SAS

I Venstre mener finansordfører Troels Lund Poulsen, at »virkeligheden understøtter pointen« om, at Ørsted ikke er afgørende for forsyningssikkerheden og energiinfrastrukturen i Danmark.

»Det afgørende er, at vi har et statsligt transmissionsselskab, der hedder Energinet. Hvis man har den holdning, at Ørsted er fuldstændig afgørende, og det skal staten eje 100 procent, så er der også mange andre selskaber, staten skal eje 100 procent for at sikre energiinfrastrukturen,« siger han.

Men ingen foreslår et 100 procent statsligt ejerskab over noget her …

»Nej, men vi får jo også strøm fra andre dele af Europa, som også er produceret på andre måder, og som vi jo heller ikke styrer 100 procent. Vi kan kun styre energiproduktionen gennem et godt samarbejde og opkøb hos private virksomheder,« siger han.

I forhold til de røde partiers bekymring over, at et salg af det statslige ejerskab skulle havne i de forkerte hænder, afviser Troels Lund Poulsen, at det vil være en fare i en eventuel salgsproces.

»Det er den samme bekymring, vi havde i forhold til SAS i sommer. Så det mener jeg udmærket godt, at man kan skrive sig ud af,« siger Venstres finansordfører og henviser til, da man i sommer godkendte, at SAS kunne optage et lån hos den amerikanske kapitalfond Apollo.

Ørsteds markedsværdi er over de seneste to år faldet fra 375 milliarder til omtrent 260 milliarder kroner som følge af kraftigt dalende aktiekurser i markedet generelt. Derfor blev Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, spurgt tidligere fredag, om det overhovedet var en god idé at igangsætte et salg:

»Er det her det rigtige tidspunkt at sætte skub i den grønne omstilling? Ja, det er det,« svarede Jakob Ellemann-Jensen.