Vejen til iransk eksporteventyr har vist sig lang og kringlet

Gennembruddet lader vente på sig og især manglen på tilstedeværelse fra danske banker ses som en stor begrænsning.

Gennembruddet lader vente på sig og især manglen på tilstedeværelse fra danske banker ses som en stor begrænsning, skriver Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABEDIN TAHERKENAREH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Iran blev i begyndelsen af året udråbt som det næste store eksporteventyr for danske selskaber, der sammen med udenrigsminister Kristian Jensen var på charmeoffensiv for at promovere danske interesser. Gennembruddet lader dog vente på sig og især manglen på tilstedeværelse fra danske banker ses som en stor begrænsning.
Det skriver Børsen.

Rambøll og Mærsk er blandt de danske selskaber, der sad rund om bordet side om side med ministeren, men som endnu ikke har fået gang i forretningerne i landet med 80 mio. indbyggere.

Rambølls direktør, Søren Holm Johansen, forklarer selskabets tilbageholdenhed med, at man tidligere i Iran har brændt nallerne, hvis ikke man har haft danske bankforbindelser inde over.

»Ingen større finansielle institutioner har etableret sig i Iran, og derfor virker banksystemet ikke. Iran fungere ikke i det internationale betalingssystem. Mit indtryk er, at bankerne ser mod USA, og at det er der, nøglen til at åbne markedet ligger,« siger Søren Holm Johansen til Børsen.

Danske Bank og Nordea er begge underlagt sanktionerne. Over for Børsen udtaler Danske Bank, at den arbejder på at genetablere forbindelser med større iranske banker, men at det er noget som tager tid.