Valutakrise får tyrkisk væksteventyr til at visne

Den danske eksport til Tyrkiet er vokset med 75 pct. over de seneste ti år. Dansk Erhverv frygter, at krisen i Tyrkiet kan bremse den udvikling.

Stort underskud på betalingsbalancen i Tyrkiet har været med til at skabe valutakrise. Økonomer fremhæver, at der skal reformer til for at rette op på den tyrkiske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: YASIN AKGUL

Overvejer du en ferie i Tyrkiet ved de dejlige strande og med den gode mad, så er det pludselig blevet rekordbilligt efter den igangværende valutakrise. Men for tyrkerne er krisen grumme alvor.

Valutakrisen, der har trykket den tyrkiske lira i bund er udtryk for, at Tyrkiet er på vej ud i en solid økonomisk krise, som det bliver svært for præsident Erdogan at rette op på.

Tyrkiet er et såkaldt emerging market, der er kommet fra baghjul, og med solid vækst gennem flere år er landet blevet rigere, men nu er den udvikling ved at knække.

»Væksteventyret kommer som minimum til at tage en pause. En del af Tyrkiets kraftige vækst har været drevet af en høj kreditvækst og de senere år også af et offentligt underskud, som ikke er holdbart, og som har udløst et stort betalingsbalanceunderskud,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen og fremhæver, at der på det seneste er støt ekstra problemer til for Tyrkiet i form af problemer på nogle af landets vigtige eksportmarkeder i Mellemøsten. Hertil kommer en højere oliepris og sanktionerne fra USA.

»Men grundlæggende er det nødvendigt med en form for opstramning. Det sørgelige er, at når opstramningen skal ske midt i krisen, bliver den let meget mere smertefuld for befolkningen, end hvis man havde bremset op i tide,« siger Las Olsen, der understreger, at problemerne primært er et internt tyrkisk problem, men at krisen kan godt ende med at skære toppen af væksten i EU.

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden er enig.

»Jeg vil alligevel passe på med at lægge hovedet på blokken i forhold til vækstestimater fremadrettet for Tyrkiet, da det er en funktion af mange bevægelige faktorer,« siger Andreas Østerheden.

»Fortsætter den nuværende uro, er det bestemt negativt for den tyrkiske økonomi, og virksomhederne vil komme til at mærke problemer gennem højere finansieringsomkostninger og mere usikkerhed,« siger Andreas Østerheden.

Solid dansk fremgang

Rent befolkningsmæssigt er Tyrkiet næsten på størrelse med Tyskland, men økonomisk hører landet slet ikke til i samme liga.

Tyrkiets samlede produktion i form af BNP er årligt på omkring 5.900 mia. kr. Det er kun cirka tre gange mere end den samlede produktion i Danmark, selv om der bor flere end 70 millioner mennesker i Tyrkiet.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen

»En del af Tyrkiets kraftige vækst har været drevet af en høj kreditvækst og de senere år også af et offentligt underskud.«


Når det gælder den danske eksport til Tyrkiet, er den vokset ganske pænt de senere år med en fremgang på 75 pct. fra 2007 og til 2017.

Sidste år eksporterede danske virksomheder for over seks mia. kr. til Tyrkiet.

Dansk Erhverv frygter, at den udvikling vil blive slået i stykker af den tyrkiske krise.

»Det vil være rigtig ærgerligt, hvis det positive momentum, vi har haft i Tyrkiet, nu bliver bremset. Tyrkisk økonomi var allerede før spændingerne med USA inde i bølgegang, og der er betydelig usikkerhed om vækstudsigterne,« siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov Jensen.

»Det bør danske virksomheder naturligvis skæve til i deres planlægning. Forventningen hos IMF er stadig en vækst i Tyrkiet på cirka fire pct. i 2019 og 2020, hvilket vil være pænt, selv om det er langt fra de syv pct. i 2017,« siger Michael Bremerskov Jensen.

Mere populært feriemål

Som tidligere beskrevet i Berlingske har valutakrisen gjort, at 100 tyriske lira i dag koster omtrent 100 kr. For et år siden kostede det 179 kr. at købe 100 tyrkiske lira.

Derved er det blevet meget billigere for danskerne at tage ferie i Tyrkiet, og på det område kan der være et lyspunkt for tyrkerne, mener adm. direktør for Primera Travel Peder Hornshøj.

Primera består i Danmark af Sun Tours og Bravo Tours.

»Vi kan sige, at hvis du går tilbage til 2015, var der 300.000 danskere, som tog på ferie i Tyrkiet. Derefter så vi et fald i 2016 og 2017. Men i år er Tyrkiet kommet stærkt igen, og det tror jeg fortsætter næste år,« siger Peder Hornshøj.

Han mener dog ikke, at den billigere tyrkiske valuta isoleret vil få den store betydning i den sammenhæng.

»Valuta betyder meget, når man er dernede. Men for de, der ikke har været dernede nogle år, vil ikke begynde at tage derned igen, fordi den tyrkiske valuta er faldet. Det er andre ting, som er afgørende,« siger Peder Hornshøj.