Valutafond advarer Danmark mod lavere fødevaremoms
En lavere moms vil blandt andet ramme skævt og koste staten dyrt, vurderer Den Internationale Valutafond (IMF).
En lavere moms vil blandt andet ramme skævt og koste staten dyrt, vurderer Den Internationale Valutafond (IMF).
En momsnedsættelse på fødevarer er ikke et tiltag, som Den Internationale Valutafond (IMF) anbefaler den danske regering at gribe til.
Sådan lyder konklusionen i forbindelse med valutafondens årlige vurdering af dansk økonomi og finansielle udvikling.
- At sænke momsen vil ramme skævt, være svær at rulle tilbage, koste staten mange penge og i højere grad gavne personer med høje indkomster, lyder det i rapporten.
IMF uddyber videre, at fødevarepriserne i Danmark er faldet siden årets begyndelse, hvilket "mindsker behovet for et sådant tiltag".
IMF er en organisation af 190 lande, som blandt andet arbejder for at fremme globalt pengesamarbejde og sikre finansiel stabilitet.