Valuta: Dollar presses op af høje og fortsat stigende renter

Der er bud efter dollar overalt torsdag morgen, hvor euro, yen og pund alle er presset ned i forhold til den amerikanske valuta.

Der er bud efter dollar overalt torsdag morgen, hvor euro, yen og pund alle er presset ned i forhold til den amerikanske valuta. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCOS BRINDICCI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En markant stigning i de allerede høje amerikanske renter presser på, og investorernes tidligere tøven over for at reagere på de stigende amerikanske renter er blevet vendt til nu at kaste sig over en forventet fremrykket renteplan fra den amerikanske centralbanks side.

Stærke data fra USAs økonomi har længe været basis for et positivt syn på dollar, og onsdagens kommentarer fra Federal Reserves-topchef Jerome Powell om den »bemærkelsesværdigt positive« amerikanske økonomis fortsatte vækst, og at centralbanken måske bør hæve renten over den estimerede »neutrale« indstilling, har sendt renten på den tiårige T-bond op mod 3,20 pct. og udraderet enhver forestilling om, at Federal Reserve vil holde sig tilbage, når det gælder pengepolitiske stramninger.

Jerome Powells bemærkninger kom i kølvandet af solide data fra Institut for Supply Management's (ISM), hvor ikke-fremstillings-aktivitetsindekset viste den højeste aflæsning siden august 1997 efter en stigning på 3,1 point til 61,6.

Dertil kom forløberen for fredagens arbejdsmarkedsrapport, ADP's beskæftigelsesrapport, der viste en privat jobskabelse på 230.000 i september. Det er den største jobskabelse siden februar.

»Dollar står til at styrkes grundet stigningen i renten på de mellemlange statsobligationer forud for fredagens jobrapport, og vi kan muligvis nå 115,00 yen (per dollar, red.),« vurderer valutachef Masafumi Yamamoto fra Mizuho Securities i Tokyo ifølge Reuters.

Tilbage står risikoen for verbal intervention fra politisk side.

USAs præsident Donald Trump har ved flere lejligheder givet udtryk for utilfredshed med dollarstyrkelse, men hans ord vil næppe få investorerne til at reagere med ret meget andet end et træk på skuldrene eller på smilebåndet.

»Trump-administrationen kan gøre opmærksom på dollaren og checke styrkelsen. Men enhver svækkelse af dollar vil sandsynligvis være midlertidig, da Trump-administrationen rent faktisk har tilladt valutaen at styrkes under den nuværende økonomiske politik,« siger Masafumi Yamamoto.

Euro koster torsdag morgen 1,1470 dollar mod 1,1535 dollar onsdag eftermiddag, og dollar koster 114,35 yen mod 114,10 yen onsdag eftermiddag.

Dermed går der 131,15 yen på en euro torsdag morgen mod 131,60 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS