Vækstfond kalder selskaber amatører

Danske virksomheder optræder ofte pinligt uprofessionelt, når de præsenterer sig for udenlandske investorer. Ifølge Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt er det en alvorlig barriere for risikovillig udenlandsk kapital.

Vækstfond kalder selskaber  amatører - 1
»Man skal kunne gøre sin virksomhed interessant for andre end forskere,« siger Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt. <br>Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Selv om man med rette kan være stolt af danske high-tech virksomheders teknologiske syvmileskridt, så er der ofte al mulig grund til at krumme tæer over virksomhedernes forsøg på at begå sig i et internationalt investormiljø.

Det siger Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt.

Som beskrevet i Berlingske Tidende i går har det danske biotekmiljø meget vanskeligt ved at tiltrække amerikansk kapital. Biotekselskaberne lever primært af penge lånt af danske og nordiske ventureselskaber, som heller ikke selv er for gode til at tiltrække amerikanske penge.

»Danmark har masser af gode investeringsmuligheder for amerikanerne. På den teknologiske side er de danske investeringsmuligheder mindst lige så interessante som de amerikanske. Men meget ofte kommer danske virksomheder og danske ventureselskaber til at virke uprofessionelle, når de skal sælge sig selv over for udenlandske investorselskaber. Det er et problem, som det er vigtigt at arbejde med, hvis vi ikke vil overhales,« siger Christian Motzfeldt.

Problemet er generelt for flere brancher, påpeger Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt.

Elevator-talen
»Jeg har oplevet amerikanske investorselskaber være dybt chokerede over det amatøragtige niveau, som danske selskaber holder, når det gælder præsentation af en idé, en virksomhed eller et ventureselskab. Det sker ofte fumlende, uden selvtillid og uden tilstrækkelig forberedelse. Jeg har hørt potentielle amerikanske investorer slå hårdt ned på danske selskabers fremtoning. De spørger: Har de lige så lidt styr på virksomheden, som de har på deres optræden?«

De danske virksomheder og ventureselskaber bør ifølge Christian Motzfeldt arbejde langt mere systematisk med at sælge deres budskaber klart.

»Man skal kunne gøre sin virksomhed interessant for andre end forskere. I USA lærer man »the elevator-pitch«. Det er læren om, hvordan man forklarer en forretningside på den tid, det tager at køre fra første til tredje sal i en elevator. Det er der stadig ikke mange virksomhedsledere eller danske venturekapitalselskaber, der har lært,« siger han.

Mangler historik
Lars Bruhn, formand for de danske ventureselskaber i Dansk Venture Capital Association, mener, at præsentationsproblemet ikke er helt så udbredt, som Christian Motzfeldt siger.

»Det kan godt være, at der er venturevirksomheder eller porteføljeselskaber, som skal være bedre til at sælge sig selv. Men det er ikke min oplevelse, at de halter voldsomt bagefter. I mine øje er vores største problem, at der ikke findes danske ventureselskaber med en »track-record«, der er så lang, at det kan imponere udenlandske investorer,« siger han.

For et ventureselskab tager det 5-10 år, før det kan dokumentere porteføljeselskabernes succesrate.

»Derfor kan det mindst tage et par år, før det danske venturemiljø bliver interessant for udenlandske ínvestorer,« siger Lars Bruhn.