Væksten udeblev

Sidste år startede forrygende for en af Danmarks største



e-lærings virksomheder, Danish Probe. Selskabet

indledte året med at tegne den hidtil største ordre med den internationale IT-virksomhed Canon, som anvender hovedproduktet

ABC Academy til intern undervisning. Derudover indledte selskabet en offensiv rettet mod danske skolelærerer, der fik tilbud

om at downloade en gratis version af ABC Academy.



Men de offensive tiltag har ikke haft en positiv effekt på aktitiveterne. Det

netop offentliggjorte 2003-regnskabet viser en nedgang i bruttoresultatet fra 7,5 mio. kr. i 2002 til 6,4 mio. kr. i 2004. Adm. direktør

Jesper Lohse ønsker ikke at kommentere den direkte årsag til nedgangen i salget med henvisning til, at det vedrører

fortrolige forhold til store kunder.



I årsberetningen er beskrevet en delvis forklaring: - IT-markedet har været

turbulent og licensindtægter er udskudt til 2004, hedder det blandt andet.



E-læring er ved gentagne lejligheder spået

en storslået fremtid, men er alligevel aldrig rigtig blevet det store kommercielle hit. Men Jesper Lohse fastholder, at teknologien

har en lysende fremtid.



- Jeg mener ikke2, at vores regnskabstal afspejler det potentiale og den vækst, der trods alt er

i markedet. Det kan godt være, at udviklingen går langsomt, men markedet ligger og ulmer og er godt på vej, siger

direktøren for Danish Probe.



Han forudser positiv vækst i 2004, men vil ikke sætte tal på forventningerne.

I 2003 fik de danske skolelærere tilbud om at downloade en udgave af Danish Probes e-læringsprogrammer kvit og frit. Det

tilbud har 10.000 taget imod, og flere store skoler bruger nu selskabets programmer i undervisningen.