Vækst med kapital

Læs mere
Fold sammen
"Vækst med vilje" har fået en positiv modtagelse - ikke mindst i erhvervslivet. Men det er også svært

at gøre andet, for de målsætninger, den rummer, kan de fleste være enige i. Derimod er planen fattig på

handling. Det kommer senere, forstår vi.


Det er alligevel værd at kippe med flaget for strategiplanens liberale tone.

SR-regeringen havde det i højere grad med at udpege bestemte sektorer som solopgangsindustrier, der skulle støttes.

VK-regeringen har forstået, at alle brancher kan bidrage til vækst, hvis de får de rette rammebetingelser at arbejde

under.


På et punkt er regeringen præcis i sine udmeldinger. Det gælder behovet for mere risikovillig kapital

til små og mellemstore virksomheder.


Her beder regeringen om en hjælpende hånd fra forsikingsselskaber og pensionskasser,

som opfordres til at investere mere i unoterede aktier og i iværksætter-virksomheder.


Der er ingen tvivl om, at behovet

er til stede. For tyve år siden, da mange pensionskasser var i opbygningsfasen, blev der investeret ganske store summer i mindre

danske virksomheder. Men disse investeringer kunne ikke leve op til markedernes gennemsnitsafkast. Derfor har mange pensionskasser

i de senere år fokuseret på udenlandske investeringer for at leve op til de afkastkrav, som medlemmerne stiller.


I

dagens udgave af ErhvervsBladet er forsikrings-koncernen Tryg på banen med et udspil. Selskabet investerer gerne i mindre og

mellemstore virksomheder, hvis staten via udviklingsselskaber tager halvdelen af risikoen. Den model er brugt før - bl.a. i

statslige udviklingsselskaber og i Vækstfonden. Skal den udnyttes af Tryg, kræver det sandsynligvis, at Bendt Bendtsens

erhvervsministerium lægger flere penge på bordet til formålet.


Men Bendt Bendtsen behøver sådan

set ikke udfordre pensionskasserne for at få mere kapital til de små virksomheder. Hvis han blot kunne overtale Venstre-ministrene

i regeringen til at indføre en mere enkel aktieafkast-beskatning, ville meget være nået. En fornuftig aktieskat

vil lokke flere private investorer på banen, og de vil givetvis elske at investere i venturefonde, som har til formål

at udvikle små virksomheder.