Uventet fald i kinesisk eksport

Den kinesiske eksport faldt uventet i september, mens inflationen tog et hop efter høje stigninger i fødevarepriserne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Begge dele lægger pres på premierminister Li Keqiangs forsøge på at opretholde vækst-takten uden at indføre pengepolitiske stimuli.

Kinans oversøiske eksport faldt 0,3 pct. i september i forhold til samme måned året før, viser ny statistik fra toldmyndighederne i Beijing.

Importen steg samtidig 7,4 pct., mens forbrugerpriserne tog et spring på 3,1 pct., mens producentpriserne faldt 1,3 pct., fremgår det af dataene.

- Der har været et eksport-opsving siden juli til USA og Europa, men det har været temmelig svagt. Den drivende kraft for Kinas opsving på dette stadium er stadig boligbyggeri og investeringer i infrastruktur, siger cheføkonom Shen Jianguang fra Mizuho Securities Asia i Hongkong til Bloomberg News.

Han peger på, at septemberdataene er præget af sidste års oppustede eksporttal, færre arbejdsdage på grund af tidspunktet for fejringen af nationaldagen og efterårsfestivalferien samt en reduceret indvirkning af valuta-volatiliteten i Sydøstasien.

Faldet i eksporten overgik samtlige analytikeres estimater, hvilket også var tilfældet for importstigningen. Analytikerne havde samtidig ventet en forbrugerprisinflation på 2,8 pct., mens producentpriserne var estimeret til at falde 1,4 pct.

Det statistiske kontor vil offentliggøre BNP-data for tredje kvartal fredag i indeværende uge. Analytikerne venter en stigning i BNP på 7,8 pct. på årsbasis ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg.