Hvis man vil se dansk erhvervsarkitektur i topklasse, så er det en god idé at tage bilen eller cyklen og lægge vejen forbi Kalkbrænderihavnen i Københavns Nordhavn.

Man har længe talt om »Utzon-hjørnet« i havnen, men først for nylig faldt sidste brik i puslespillet på plads efter et forspil på knap 20 år. Det skete, da virksomhederne Clipper og Unifeeder sidste år rykkede ind i det nyopførte Harbour House med adresse på Sundkrogsgade 21.

Dermed har Paustian Møbelhus, AHTS og Restaurant Lakajen endelig fået deres længe savnede lillebror på plads langs den gamle Kalkbrænderiløbskaj. Alle bygningerne er nemlig signeret Utzon, om end der står flere af familiens medlemmer bag arkitekturen.

Harbour House blev i december tildelt et diplom af Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse. Det hesteskoformede kontorhus har et maritimt look - med de meget karakteristiske Utzon-elementer med søjler og hvidmalet beton/murværk som det mest markante træk.

»Set i forhold til resten af de skotøjsæsker, havnen er fyldt med, så er det da forfriskende at se et byggeri som Harbour House, der passer ind i området og giver de forbipasserende noget kønt at se på,« konstaterer Michael Varming, næstformand i foreningen.

Hele den verdensberømte danske arkitektfamilie har haft fingrene i projektet, som allerede startede i slutningen af 1980'erne med Jørn Utzon og erhvervsmanden Klaus Kastbjerg som initiativtagere. De havde næppe forestillet sig, at der skulle gå flere årtier, før huset stod færdig på kajen.

]

Lang og sej kamp
Harbour House blev som nævnt projekteret første gang i slutningen af firserne. Lige siden har særligt én af bagmændene kæmpet en lang og sej kamp for at få projektet gennemført, nemlig ejeren af selskabet Unionkul A/S, Klaus Kastbjerg.

»Da jeg i sin tid lavede Harbour House-projektet med Jørn Utzon, blev det ikke gennemført, fordi Københavns Havn fortsat ønskede, at området skulle bruges til losning af skibe - og det stod ikke til at diskutere,« konstaterer Klaus Kastbjerg.

»Lige siden har jeg haft kontakt til både Københavns Havn og Københavns Kommune. Og de senere år er stemningen vendt til fordel for projektet. Men man kan rolig sige, at huset har været længe undervejs.«

»Jørn Utzon og jeg selv startede projektet sidst i firserne, og lidt senere i processen overtog hans ældste søn Jan Utzon ansvaret. Siden overgik opgaven til lillebror Kim Utzon, der har arbejdet videre på den og afleveret Harbour House, som det står i dag,« forklarer Klaus Kastbjerg.

Hans eget selskab,Unionkul A/S, samt rederierne Clipper og Unifeeder er bygherrer på Harbour House. De to rederier har desuden deres hovedkvarterer i bygningen.

For Unionkul A/S er der masser af historie involveret. Selskabet brugte tidligere den gamle kulkran, som nu står foran Harbour House, til at losse skibene, der lagde til i Kalkbrænderihavnen. I dag er stevedoreselskabets losningsaktiviteter samlet længere ude i havnen.

Flere Utzon'er med
Huset er disponeret som en hesteskoform omkring et indre gårdrum, der åbner sig ud mod havnebassinet. Indgangsniveauet ligger halvanden meter over gade- og kajplanet, så der fra hele stueetagen er en meget fin kontakt til havneløbets vandspejl.

Bygningen er indrettet med storrumskontorer suppleret med enkeltecellekontorer og mødelokaler.En fjerde Utzon er involveret i indretningen. Netop nu er Lin Utzon - søster til Kim og Jan - nemlig i færd med at lave en stenhave, der skal placeres i gårdarealet midt i huset.

Som nævnt er Harbour House netop blevet præmieret.

»Vi er meget glade for Harbour House. Og det er vi af mange grunde. Særligt vil jeg fremhæve det elegante link, der er lavet imellem områdets historie som industriområde til dets nuværende funktion som kontorhus og en del af Utzon-hjørnet i Nordhavnen,« forklarer Michael Varming, næstformand i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Han roser ikke mindst den smukke gamle kulkran, der passer fantastisk til Harbour House, og som nu fungerer som mødelokale for de to rederier, der har til huse i bygningen.

»Området er ved at skifte anvendelse, og det kan man ikke gøre så meget ved. Men vi kan sørge for, at også de kommende generationer forstår, hvad der tidligere var her. Resultatet af byggesagen bærer præg af et lykkeligt samarbejde mellem bygherren og arkitekten. Begge har forstået »stedets ånd«. Det er blevet meget vellykket,« mener Michael Varming.