Ustabile økonomier truer vestlige finansmarkeder

Ifølge den Internationale Valutafond (IMF) udgør vækstlande en stadig større risiko for industrielle landes økonomi.

Ifølge den Internationale Valutafond (IMF) udgør vækstlande en stadig større risiko for industrielle landes økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAZUHIRO NOGI

Blandt andet har den seneste tids begivenheder i Kina sat sine tydelige spor på vestens finansielle markeder.

Det skriver Financial Times.

IMF's advarsel er en reaktion på en stigende bekymring om aftagende vækst i Kina, hvilket frygtes, at kunne få en "spillover"-effekt på det globale finansielle marked i de kommende år.

- Kinas finansielle integration i resten af verden forventes at accelerere, og landets finansielle indflydelse i udlandet vil sandsynligvis indhente landets økonomiske kapacitet, siger en økonom til Financial Times.

I den seneste rapport om global finansiel stabilitet, vurderer IMF, at vækstlandenes indflydelse på industrielle landes økonomi har nået et punkt, hvor de såkaldte "spillovers" regnes for medskyldige i godt en tredjedel af prisfluktuationerne på de industrielle landes kapitalmarkeder.


Tumulten på det globale finansielle marked i første kvartal har blandt andet fået flere centralbanker, deriblandt den amerikanske Federal Reserve, til at medregne mulige bivirkninger af "spillovers" i pengepolitiske tiltag.