Usikkerhed om lavere mælkepriser

Kæmpefusioner er ingen garanti for lavere priser på mælk. Coop forventer det. Forbrugerrådet tvivler.

Forbrugerne kan kun håbe på, at en fusion mellem Arla og Campina vil føre til lavere priser på mælkeprodukter.

Storfusioner, synergieffekter og større effektivitet i mejeribranchen udløser nemlig ikke automatisk billigere mælk for forbrugerne.

Siden fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk i marts 1999 og fusionen, som skabte dansk-svenske Arla Foods i april 2000, er mælkepriserne steget i flere omgange, og frem til udgangen af 2003 var prisen på mælk faktiske steget et par procent mere end både forbruger- og fødevareprisindekset.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men tallene viser også, at mælkeprisen i sidste halvdel af 1990erne faktisk haltede efter forbruger- og fødevarepriserne.

Konkurrence fra de små
Kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen fra dagligvaregiganten Coop forventer imidlertid, at priserne på mælkeprodukter vil falde, hvis den dansk-hollandske fusion bliver til noget.

»Vi regner med, at butikkerne vil blive tilbudt varer til en lavere pris, og at det vil komme forbrugerne til gode,« siger han til Ritzaus Bureau.

Og han forventer også, at den eksplosive vækst i salget af mælkeprodukter fra de små mejerier, som fandt sted i 2004, vil fortsætte efter den mulige fusion.

I Forbrugerrådet er man knap så skråsikker.

»Vi konstaterer, at den udenlandske mælk, der sælges i Danmark i dag, ikke kommer fra Campina. Derfor er det endnu for tidligt at sige, hvad fusionen vil betyde. Men fusionen er ikke nødvendigvis en fordel for forbrugerne,« siger økonom Grit Munk fra Forbrugerrådet til Ritzau.