Usikker japansk fremgang

Læs mere
Fold sammen
Investeringsforeninger, som har haft Japan som regional investeringscenter, har klaret sig flot i årets første måneder.


Frem

til starten af maj var ikke færre end 11 ud af de 15 bedste afdelinger på tre måneders sigt japanske afdelinger.

Med et afkast mellem 9,3 og 14,2 pct. over tre måneder lå disse 11 afdelinger langt over gennemsnittet for alle foreninger

i den periode, da disse faktisk var faldet 2,3 pct. De to japanske kategorier "Japan Large Cap - Aktier" og "Japan

Mid/Small Cap - Aktier" - har som helhed i samme periode også vundet henholdsvis 10,7 og 10,1 pct. og det sikrer dem pladserne

som nummer et og to af alle kategorier i Morningstars univers - ikke bare aktie-kategorierne.



Varighed

Den positive udvikling

er fortsat for det japanske marked, der ellers i februar var nede at vende i det laveste niveau i 18 år. Siden årets start er

MSCI Japan steget med 14,6 pct. målt i dollar eller 8,6 pct. målt i lokal valuta - yen.


Det svarer til, at det japanske

indeks er det trettendebedste land i MSCI''s univers.


Spørgsmålet for investorerne er, om bølgen fremad for

Japan fortsætter, eller om de seneste måneder bare har været et tiltrængt pusterum?


Risikoen i Japan-afdelingerne

synes under alle omstændigheder at være stor lige nu, anfører Morningstar.


- Hvordan man end vender og drejer

det, er den japanske økonomi stadig i krise. Konsensus blandt økonomer er dog en stigning i BNP i første kvartal på

knap otte pct., hedder det.


Det er ganske optimistisk og kan let blive til en skuffelse, og finansminister Shiakawa har da også

advaret om ikke at være for optimistisk. En sådan skuffelse kan betyde, at den seneste fremgang vil blive slettet, og

at yen kommer under nyt pres.