USAs underskud bekymrer IMF

I forsøget på at genoplive den amerikanske økonomi med massive skattelettelser og stigende offentlige udgifter risikerer regeringen at gøre mere skade end gavn. Både IMF og OECD advarer Bush-administrationen, der på rekordtid har tømt pengekassen og gældsat landet.

Læs mere
Fold sammen
Den amerikanske regering spiller højt spil. I forsøget på at genoplive den økonomiske vækst efter recessionen i 2001 har USA slået et kæmpe hul i statskassen. Pengene fosser ud, og fremtrædende organisationer som OECD og IMF, Den Internationale Valutafond, advarer nu Bush-regeringen om, at den risikerer at gøre mere skade end gavn for både amerikansk økonomi og verdensøkonomien.

IMF peger på, at USA i løbet af få år har udvisket den genopretning af budgetterne, som det tog ti år at gennemføre. Dermed er det tvivlsomt, om den amerikanske regering er polstret til at imødegå fremtidens forsørgerbyrde i USA, hvor meget store årgange snart begynder at gå på pension.

»De økonomiske problemer kan stadig håndteres, og der er stadig mulighed for at gennemføre reformer. Men erfaringen har vist, at finanspolitisk konsolidering er vanskelig at nå og måske endnu mere vanskelig at opretholde. Derfor er manøvremulighederne ved at forsvinde,« skriver IMFs økonomer i en ny analyse.

I løbet af 1990erne gik statsfinanserne fra et underskud på 4,5 pct. af BNP til et overskud på 2,5 pct. af BNP. Men siden er de igen kommet i uføre. Ifølge den amerikanske regeringens egne fremskrivninger fra 2001 var det meningen, at der i finansåret 2003 skulle have været et overskud på 334 mia. dollar. Det endte med et underskud på 374 mia. dollar, hvilket er mere end halvanden gange det danske bruttonationalprodukt.

Halvdelen af budgetforringelsen kan tilskrives den økonomiske recession i 2001 og dens eftervirkninger. Mange amerikanere mistede deres arbejde, hvilket sænkede skatteindtægterne og øgede udgifterne til understøttelse. Samtidig betød nedturen på aktiemarkederne, at kapitalbeskatningen også blev hårdt ramt.

Den anden halvdel af budgetforringelsen stammer fra politisk bestemte skattelettelser og højere offentlige udgifter. Militærbudgetterne er steget kraftigt blandt andet på grund af krigene i Afghanistan og Irak. Desuden har den amerikanske regering oprettet et helt nyt ministerium, homeland security. Sammen med andre nye offentlige udgifter kan det forklare cirka en fjerdedel af budgetforringelsen.

Den sidste fjerdedel kommer fra skattelettelserne, der har skabt et budgettab på 177 mia. dollar om året.

Dæmper
Groft sagt har lavkonjunkturen fjernet det overskud, der var i Clintons sidste år som præsident. Men det er de nye politisk bestemte udgifter og skattelettelser, der er skyld i underskuddet, viser beregninger fra både OECD og IMF.

Den amerikanske gældssætning bekymrer IMF, der mener, at gældens enorme størrelse vil dæmpe de private investeringer og dermed dæmpe den økonomiske vækst. IMFs egne beregninger viser for eksempel, at skattelettelserne på indkomst over tid faktisk vil sænke arbejdsstyrkens produktivitet med et halvt procentpoint.

USA er verdens største økonomi, og derfor peger IMF på, at budgetunderskuddet vil kunne få globale konsekvenser. Det er klart, at den ekspansive amerikanske finanspolitik har været med til at fastholde efterspørgslen på verdensplan i de senere år, men hvis den amerikanske regering fastholder sin nuværende kurs, vurderer IMFs økonomer, at realrenten i den industrialiserede verden vil lægge et halvt til et helt procentpoint højere end ellers om ti år.

Højere realrente vil dæmpe investeringslysten og dermed reducere den økonomiske vækst på verdensplan.

Valutaeksperter peger på det store hul i statskassen som en del af forklaringen på den styrtdykkende dollarkurs. Underskuddet betyder nemlig, at staten løbende skal låne penge ved at sælge obligationer, og lånebehovet er langt større, end hvad amerikanernes egen opsparing kan dække. Derfor skal der hele tiden skaffes kapital fra udlandet.

Ikke akut
Det skaber problemer for virksomheder i Europa, der har svært ved at sælge deres varer på grund at valutakurserne. Men det udgør ikke noget aktuelt problem for USA selv, mener senioranalytiker Jesper Bie-Olsen fra Nordea.

»Det er ikke et problem, at man har underskud i en periode. Det er måske heller ikke engang et problem, at underskuddet er så stort lige nu, for den amerikanske stat har ikke nogen specielt stor gæld. Problemet er for mig at se, at pengene er blevet brugt forkert. Man har simpelt hen ikke fået nok økonomisk gevinst ud af de skattelettelser, der har givet underskuddet,« siger han.lol@berlingske.dk

mbh@berlingske.dk