USAs »lille jobrapport« langt bedre end ventet

ADPs beskæftigelsesrapport over det amerikanske jobmarked viste en stigning på 200.000 job i juli, hvilket var bedre end ventet.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News i gennemsnit ventet en stigning på 180.000 efter en stigning på 198.000 måneden inden.

ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport, som udsendes fredag.