USAs jobrapport overrasker negativt

Jobskabelsen er slet ikke så stærk som ventet, men den samlede ledighed falder alligevel overraskende meget.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 162.000 personer i juli. Det var dermed dårligere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 185.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 161.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 195.000.

Samlet faldt arbejdsløsheden til 7,4 pct. fra 7,6 pct. Økonomerne havde ventet et fald i arbejdsløsheden til 7,5 pct.