Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
The New York Times offentliggjorde i sidste uge listen over de 200 bedst betalte topchefer i USA i 2016. Oversigten omfatter såvel løn som bonus, aktier og optioner.
På avisens hjemmeside kan du se hele listen over de 200 bedst betalte topchefer. Her følger top ti.
1. Thomas M. Rutledge, 652 millioner kroner.
Thomas M. Rutledge er direktør i Charter Communications, som er et af USAs største teleselskaber med over 25 millioner kunder i 41 af landets stater.
Han tjente i alt 98 millioner dollar (knapt 652 millioner kroner) i 2016. Af disse er hele 80 millioner dollar optioner.
Optionerne fik han ifølge Time Magazine som del af en ny femårsaftale. Disse optioner optjenes over flere år. For at Rutledge skal kunne realisere den fulde værdi af optionerne, skal selskabets aktiekurs fortsætte med at stige, og i 2016 steg Charter Communications aktier med 42 procent.
Det betød blandt andet, at Rutledges indkomst steg med 500 procent i forhold til året før. Han vil dog ikke modtage aktie- eller optionsbonus igen før i 2020.
2. Leslie Moonves, 458 millioner kroner
Leslie Moonves er bestyrelsesformand og koncernchef for TV-giganten CBS, som blandt andet står bag en række kendte TV-serier.
Moonves blev i 2016 belønnet med 68,8 millioner dollars (knap 458 millioner kroner); af disse mange penge blev kun 3,5 millioner udbetalt som regulær løn, resten er bonus og aktier.
3. David O’Connor, 359 millioner kroner
Topchefen for Madison Square Garden kaprer den sidste plads på podiet i året kåring. Han er også den bedst betalte af de nyansatte topchefer på listen.
O’Connor fik 54 millioner dollars (359 millioner kroner), hvoraf de 47 millioner stammer fra aktier.
Madison Square Garden i New York City er en af verdens kendteste sports- og koncertarenaer. Ishockeyholdet New York Rangers er en af arenaens faste lejere.
4. Fabrizio Freda, 317 millioner kroner
Hudplejeproducenten Estee Lauder har USAs fjerdebedst betalte topchef i Fabrizio Freda. Freda tjente i 2016 47,7 millioner dollar (317 millioner kroner), en øgning med ganske fornuftige 184 procent i forhold til året før.
Selskabet laver parfumer og andre former for kosmetik og hudplejeprodukter, som sælges over hele verden.
5. Mark G. Parker, 316 millioner kroner
Nike er et velkendt mærke for de allerfleste, selskabet sælger sportsudstyr og beklædning til alle former for fysisk aktivitet.
Koncernchef Mark Parker indtager femtepladsen på avisens liste efter at have tjent 47,6 millioner dollar (316 millioner kroner) i 2016.
6. Mark V. Hurd, 273 millioner kroner
Mark V. Hurd er en af de to fra Oracle, som har fået plads på listen. Han tjente 41,1 millioner dollar (273 millioner kroner) i fjor og er som sin meddirektør nyansat som direktør i selskabet.
Oracle Corporation udvikler en række forskellige former for IT-værktøj.
7. Robert A. Iger, 272 millioner kroner
Robert A. Iger tjente i fjor 41 millioner dollars (godt 272 millioner kroner) som direktør for Walt Disney Company, der næppe kan være ukendt for mange:
Walt Disney står blandt andet for de velkendte tegnefilm samt TV- og filmproduktion.
8. Safra A. Catz, 272 millioner kroner
Den eneste kvinde på top ti listen over de bedst betalte i USA finder vi i meddirektør i Oracle Safra A. Catz. Hun er som sin mandlige kollega Mark V. Hurd nyansat som direktør i IT-selskabet.
Catz tjente omkring 200.000 dollars færre end Hurd og endte derfor 2016 med en samlet indkomst på 40,9 milllioner dollars (eller små 272 millioner kroner).
9. David M. Zaslav, 247 millioner kroner
Der er flere chefer for store TV-selskaber på årets liste, denne gang Discovery Communications chef, David M. Zaslav, som har haft en høj indtægt i fjor. Zaslav tjente 37,2 millioner dollars (247 millioner kroner).
Discovery Communications er selskabet bag TV-kanaler som Discovery Channel, Eurosport og TLC.
10. Robert A. Kotick, 220 millioner kroner
Den sidste, som har fået plads på årets liste, er Robert A. Kotick, direktør i Activision Blizzard. Han tjente i fjor 33,1 millioner dollars (220 millioner kroner), hvilket øger hans indtægt i forhold til året før med 358 procent. Det skal også siges, at 25 af Koticks millioner er i form af aktier.
Selskabet Activision Blizzard producerer nogle af de bedst sælgende videospil gennem tiderne.