Usædvanligt svage jobtal fra USA: Skuffer voldsomt

Er den amerikanske økonomi ved at gå ned i gear? Sådan lyder det farefulde spørgsmål efter at antal af nye job i USA skuffer gevaldigt i april.

Foto: TIMOTHY A. CLARY

En hurtig mavepumper til den amerikanske økonomi, der måske vil ende med at kunne mærkes helt ind på direktionsgangene i de danske virksomheder. Der blev i april kun skabt 160.000 nye job i den amerikanske økonomi. Det er det laveste tal i syv måneder og en gevaldig skuffelse for de fleste.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg havde et bredt udsnit af økonomer regnet med, at der ville blive skabt 200.000 nye job. Fra diverse danske banker lyder meldingen nu, at der sandsynligvis ikke kommer nogen ny renteforhøjelse i USA på næste rentemøde i juni.

Den amerikanske økonomi er verdens suverænt største, og derfor er det afgørende, at det store damptog på den anden side af Atlanten ikke går i stå. Hvis det sker, vil det også sætte sine klar spor her i landet.

Dansk Industri, DI, fremhæver, at de danske virksomheder årligt eksporterer for 100 mia. kroner til USA. Det gør landet til Danmarks tredjestørste eksportmarked.

»Virksomhederne satte sidste år rekord i eksporten til USA, hvor økonomisk fremgang og en stærk dollar hjalp dem rigtigt godt på vej. Væksten er desværre gået ned i tempo, og dollaren er faldet lidt i værdi, men der er stadig gode muligheder på det amerikanske marked, og derfor forventer vi også stigende eksport til USA i 2016,« siger chefanalytiker i Danske Industri, Allan Sørensen.

Bevarer optimismen

Han fremhæver, at det især er forbrugerne, som sætter tempoet i den amerikanske økonomi. Og hvis arbejdsmarkedet går ned i gear, vil forbrugerne også blive mere tilbage­holdende.

DI bevarer dog optimismen trods de svage jobtal og påpeger, at jobvæksten i USA har været ganske massiv gennem de senere år, og forbrugernes tillid er fortsat høj. Hos både Sydbank og Danske Bank bevarer man også optimismen.

»Selv om beskæftigelsesfremgangen var til den lidt svage side i forhold til, hvad vi har været vant til, så er der da trods alt tale om fremgang. Når det er sagt, så er det ikke et godt tegn, at beskæftigelsesfremgangen løjer af, efter at vi så, at væksten i 1. kvartal var svag,« siger senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj.

»Det er for tidligt at råbe ulven kommer, men beskæftigelsesvæksten skulle gerne fortsætte med at vokse i et pænt tempo, da udviklingen i beskæftigelsen er et godt mål for den underliggende vækst i økonomien,« siger Mikael Olai Milhøj.

Antallet af nye job bliver ofte kaldt kongen af nøgletallene for den amerikanske økonomi. Det er en af de afgørende tal, som den amerikanske centralbank, Fed, styrer efter, når den skal finde ud af, om der skal skrues på renten.

I modsætning til Den Europæiske Centralbank, ECB, begyndte Fed med centralbankchef Janet Yellen at sætte den amerikanske rente op sidste efterår. Spørgsmålet er, hvornår det sker igen.

»På rentemødet i april gav Fed ingen klare tegn på, hvornår renten hæves igen. Rentemødet i juni har været omtalt, da der også offentliggøres en ny prognose. Vi vurderer dog, at det vil være for risikabelt at hæve renten, otte dage før Storbritannien stemmer om EU-medlemskab. Vi forventer, at Fed hæver renten henover sommeren/sensommeren, hvis de økonomiske nøgletal fortsætter med at vise fremgang,« hedder det i en kommentar til dagens nøgletal fra makroøkonom i Sydbank, Kim Blindbæk.

Danske Bank mener, at der definitivt er lukket for, at renten bliver sat op i juni, og at det sandsynligvis først kommer til at ske til september.