USA vil tjekke dig på de sociale medier før indrejse

I USA er der i øjeblikket snak om at indføre screenings af besøgendes sociale medier i forbindelse med visumprocessen og grænsetjek.

Som turist til USA kan du i fremtiden måske risikere at skulle opgive dine konti til forskellige sociale medier til de amerikanske myndigheder. Det skriver The New York Times. Fold sammen
Læs mere

Som turist til USA kan du i fremtiden måske risikere at skulle opgive dine konti til forskellige sociale medier til de amerikanske myndigheder. Det skriver The New York Times.

I USA er der i øjeblikket snak om at indføre screenings af besøgendes sociale medier i forbindelse med visumprocessen og grænsetjek.

Den føderale regering har foreslået at tilføje en linje på den blanket man udfylder som turist, der beder besøgende om at oplyse deres konti på forskellig sociale medier.

Det vil dog være frivilligt for besøgende at opgive de informationer - derfor er flere kritiske overfor det tiltag, der mener at obligatoriske tiltag er nødvendige.

Myndighederne er blevet interesseret i at få indblik i besøgendes sociale medie-tilstedeværelse, efter at flere terrorister har vist mistænksom adfærd på disse.

Dermed mener myndighederne, at adgang til de sociale medier vil hjælpe med at screene mod terrorisme.