USA - Privatforbruget stiger mindre end ventet

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

Privatforbruget i USA lå i februar 0,1 pct. højere end i januar og udviklede sig dermed lidt svagere end ventet.

Det viser tal fra den amerikanske regerings analyseinstitut, Bureau of Economic Analysis.

Ifølge Bloomberg News havde økonomerne regnet med en stigning i privatforbrug på 0,2 pct. efter et fald i januar på 0,2 pct.

Den personlige indkomst steg med 0,4 pct. i februar, hvor økonomerne havde ventet en fremgang på 0,3 pct. Januar-statistikken er samtidig oprevideret til en stigning i den personlige indkomst på 0,4 pct. mod tidligere oplyst 0,3 pct.

/ritzau/FINANS