USA og Europa i hundeslagsmål om fetaost

Forhandlinger om en frihandelsaftale til flere hundrede milliarder euro mellem Europa og USA har ramt en alvorlig knast. Parterne skændes så det brager over den lille græske ostespecialitet feta.

Foto: ARIS MESSINIS. Forhandlingerne om frihandelsaftale mellem USA og EU har ramt en alvorlig knast. I centrum af striden står produkter som feta og parmaskinke.
Læs mere
Fold sammen

Verdens største frihandelsaftale (TTIP) har fået sig lidt af et hovedbrud. Forhandlere fra USA og Europa er røget i totterne på hinanden over en liste på 1200 madvarer, som EU vil have, amerikanske producenter holder nallerne fra.

Centralt i striden står den græske ostespecialitet feta, som de europæiske forhandlere kræver fortsat skal holdes eksklusivt på græske hænder. Argumentet er, at ostetypen oprindeligt stammer fra områder i Grækenland, som producerer osten på en helt unik måde.

Hvis EU holder fast, kan det betyde milliardtab for amerikanske virksomheder, da de kan blive tvunget til at finde nye navne til deres produkter. Det amerikanske selskab Kraft Foods producerer eksempelvis masser af feta til sit hjemmemarked under brandnavnet Athenos, der sælger for omkring 700 mio. kr. om året. Fra amerikansk side køber man ikke argumentet om, at feta skal nyde særlig egnsspecifik beskyttelse. Amerikanerne mener i stedet, at europæernes krav smager at protektionisme.

»Vis mig på et kort, hvor feta ligger,« skulle det have lydt fra en af de amerikanske forhandlere.

Under den nuværende EU-lovgivning er det kun producenter fra Grækenland, der må kalde feta for feta. Danmark tabte i 2005 en årelang fetakrig til Grækenland, da EU-Kommissionen vedtog, at ostetypen skulle beskyttes som en græsk oprindelsesbetegnelse. Fra 2007 blev dansk feta solgt under navne som salatost, salattern og white cheese.

Og nu står EU og USA altså i en tilsvarende strid.

»Det er politisk ekstremt vigtigt i Europa. Når EU udfaser den direkte støtte til landbruget, er der behov for at lave en byttehandel, som indebærer, at der gøres mere på handelsområdet,« siger leder for Det Europæiske center for International politisk økonomi i Bruxelles, Hosuk Lee-Makiyama, til nyhedsbureauet Reuters.

For Grækenland handler den store fetastrid om meget mere end blot national stolthed. Det konkurstruede sydeuropæiske land har fra 2007 til 2014 øget sin eksport af feta med 85 pct. til 260 mio. euro eller knap 2 mia. kr. I samme periode har grækerne fordoblet salget til lande udenfor for EU.

Fra græsk side fastholder producenterne, at den græske feta er noget helt særligt.

»I mere end 6000 år har Grækenland kontinuerligt produceret feta ved at bruge mælk fra får og geder. Vi modner også osten i dagevis, hvilket ikke er tilfældet andre steder, hvor der produceres feta,« siger Christina Onassis, der er marketingschef i den græske fetaproducent Lytras.

Forhandlingerne mellem EU og USA har foreløbigt stået på i to år. Ifølge EU-Kommissionen vil en frihandelsaftale betyde, at europæisk økonomi årligt vil vokse med 120 milliarder euro, USA's økonomi med 90 milliarder euro og resten af verden med 100 milliarder euro.