USA-nøgletal bekræfter vækstforventning

Fredagens amerikanske beskæftigelsesrapport bekræfter forventningerne om en moderat vækst i USA

Læs mere
Fold sammen

Fredagens amerikanske beskæftigelsesrapport bekræfter forventningerne om en moderat vækst i USA, skriver Spar Nord om tallene, der viste en stigning i beskæftigelsen uden for landbruget på 155.000 og en arbejdsløshed på 7,8.

Det overordnede resultat af rapporten viser en stigning i den samlede lønsum på 0,7 pct. i december, og det understøtter ifølge Spar Nord privatforbruget, der er drivkraften i den amerikanske økonomi.

- Det er opmuntrende, at arbejdsmarkedet har opretholdt en fremgang i omegnen af de 150.000 nye jobs om måneden på trods af den store usikkerhed om fiscal cliff, der har været de seneste måneder. Den politiske usikkerhed er fortsat stor i USA (vi mangler fortsat en forhøjelse af gældsloftet og en afklaring på de langsigtede finanspolitiske udfordringer), men den amerikanske økonomi ser ud til at være mere modstandsdygtig end forventet for få måneder siden, skriver chefstrateg Christian Mose Nielsen fra Spar Nord i en kommentar.