USA-kender: De allerrigeste forventes at give tilbage

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har vakt opsigt med udmeldingen om, at han gennem resten af sit liv vil bruge 99 procent af sine aktier i selskabet på velgørenhed. Men i USA forventes det, at rigmænd giver tilbage til samfundet, fortæller USA-kender.

Foto: STEPHEN LAM. Facebook-stifter Mark Zuckerberg har vakt opsigt med sin udmelding natten til onsdag.
Læs mere
Fold sammen

Det er med filantropiske vingebask af en størrelse, der har vakt rystelser på tværs af Atlanterhavet, at Mark Zuckerberg natten til onsdag dansk tid har meddelt, at 99 procent af aktierne i Facebook i resten af hans levetid vil blive doneret til velgørenhed.

Zuckerberg selv opgør aktierne til en værdi af 45 milliarder dollar, og dermed kan man vist dårligt tillade sig at beskylde den nyslåede far for at være nærig eller for at gå med for små sko.

Det hører dog med til fortællingen, at der i USA er tradition for at donere langt større beløb til velgørenhed, end vi kender det herhjemme, fortæller USA-kender, Mads Fuglede.

»Det er noget, der er næsten lige så gammel som USA selv,« indleder han.

»Amerikanerne lever i et mere råt kapitalistisk system, hvor man kan gøre lynkarriere og blive meget rig. Men det forventes også, at man bruger sin rigdom til at give pengene tilbage,« siger Mads Fuglede.

Se billederne: Stenrige erhvervsfolk donerer formuer til velgørenhed

Zuckerberg har offentliggjort sin beslutning i et åbent brev til sin nyfødte datter. Facebook-stifteren taler om et »moralsk ansvar« for at hjælpe de kommende generationer af mennesker på kloden. Det kunne man umiddelbart godt mene var en opgave for nationalstaterne, men sådan er tankegangen ikke i USA, siger Mads Fuglede.

»Amerikanerne har ikke den samme automatreaktion med, at staten skal løse et problem, når det opstår. Amerikanerne kan godt lide, at man gør det af privat vej, og det gennemsyrer hele det amerikanske samfund, at man selv kan løse de her ting og problemer,« siger Mads Fuglede.

Tankegangen forplanter sig hele vejen ned i folkeskolen, hvor eleverne modtager undervisning i frivilligt arbejde, og hvor folk i almindelighed forventes at hjælpe til i foreninger eller aktiviteter uden at få noget for det.

»Det gennemsyrer hele det amerikanske samfund, at man giver noget tilbage, og gennemsnitsamerikaneren donerer eksorbitante beløb til velgørenhed sammenlignet med andre steder i verden,« siger Mads Fuglede.

Og i medierne holdes der nøje regnskab med, hvem der har spenderbukserne på i erhvervslivet.

»Man laver jævnligt lister over de 50 eller 100 største filantroper i USA og fokuserer i det hele taget meget på den her del af forretningslivet, der handler om at give noget tilbage,« siger Mads Fuglede og nævner Warren Buffett og Bill Gates som eksempler på andre rigmænd, der har doneret gigantiske summer til velgørenhed.

»Det er en fasttømret del af den amerikanske drøm, at man kan nå et punkt, hvor man kan bruge sin formue på at hjælpe andre,« siger Mads Fuglede.

I sit brev fastslår Mark Zuckerberg samtidig, at han ikke vil donere mere end en milliard dollar - svarende til omkring syv milliarder danske kroner - om året de næste tre år, hvilket ifølge Bloomberg betyder, at han fastholder flertallet af stemmerettigheder i Facebook på egne hænder i en overskuelig fremtid.