USA kan klare nedlukning uden store skrammer

Verdens største økonomi kan godt klare den aktuelle nedlukning i nogle uger uden problemer. Men det begynder for alvor at se sort ud, hvis ikke gældsloftet på 16.700 milliarder dollar bliver sat op lige omkring 17. oktober.

En af de offentligt ansatte, der er sendt hjem på ulønnet orlov pga. de strandede finanslovsforhandlinger i USA, luftede i går sin utilfredshed med Kongressen med en solid opfordring til politikerne: »Gør jeres arbejde, så jeg kan gøre mit.« Op mod en million offentligt ansatte risikerer at blive sendt hjem på orlov. Foto: Larry Downing/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USAs økonomi, der er verdens største, får næppe større skrammer eller ridser i lakken af den aktuelle nedlukning, hvor 800.000 statsligt ansatte er sendt midlertidigt hjem og ikke får løn.

Det er nemlig kun 0,6 procent af den samlede amerikanske beskæftigelse, der er ramt. Dermed er problemet mindre, end da 34.000 danske skolelærere i april i år blev lockoutet herhjemme. De udgjorde nemlig over én procent af den samlede danske beskæftigelse. Trækker den amerikanske budgetkrise ud i flere uger, kan det dog blive mere alvorligt.

Tilbage i 1996, altså for 17 år siden, var USA ude i en tilsvarende suppedas. Her stod nedlukningen af statslige opgaver på i 26 dage, og det kostede et tab på 0,5 procentpoint på væksten i det efterfølgende kvartal.

»Så dette er ingen katastrofe for amerikansk økonomi,« siger Carsten Valgreen, der er direktør for analysefirmaet Benderlye Economics.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea er enig.

»Bliver nedlukningen overstået hurtigt, får det kun en mindre betydning. Men det trækker i en gal retning,« siger han.

Også chefanalytiker Allan von Mehren taler om en »mindre negativ indflydelse«.

»Men usikkerheden øges, fordi de amerikanske politikere ser ud til at få stadigt sværere ved at blive enige om helt nødvendige beslutninger,« siger han.

Skub i det private forbrug

USA, som udgør lidt mere end en femtedel af hele verdensøkonomien, har vist klare tegn på bedring de sidste mere end to år. Beskæftigelsen er eksempelvis steget 6,6 millioner personer, siden bunden i 2010, så 136 millioner nu er i arbejde i USA. Samtidig er ledigheden faldet fra over ti procent af arbejdsstyrken i 2010 til nu 7,3 procent.

Læg dertil, at de amerikanske boligpriser for tiden stiger i rask tempo og skød i vejret med hele 12 procent i august i forhold til året før. Det har sammen med stigende aktiekurser og superlave renter sat pænt skub i det private forbrug. Af samme grund er det løbende underskud på det amerikanske statsbudget faldet fra næsten ni procent af bruttonationalproduktet (BNP) sidste år til tæt ved fem procent i år.

Mulig statsbankerot

De gode takter er dog truet af, at også det amerikanske gældsloft skal sættes op. Gælds-loftet er for tiden på 16.700 mia. dollar, og en øvre og lovfæstet grænse for, hvor stor gæld USA må have.

Det skal sættes i vejret senest den 17. oktober. Sker det ikke, kan der blive tale om en økonomisk ulykke af værste slags, eftersom USA så ender i en slags statsbankerot, hvor de ikke kan betale renter og afdrag på deres enorme gæld.

»Så galt går det næppe. Men udsigten til, at det kan ske, er skræmmende,« siger Carsten Valgreen. Sidst, de amerikanske politikere spillede dette spil, var i 2011, hvor et større drama om gældsloftet stod på i flere uger.

Farcen endte med, at Standard & Poors, nedjusterede verdens største økonomi, som dermed mistede status som det mest sikre sted i verden at placere penge.

Standard & Poors begrundede nedjusteringen med de langtrukne og nærmest pinagtige forhandlinger om gældsloftet, som udstillede manglen på handlekraft i verdens førende økonomiske og politiske supermagt.

»En ny nedjustering nu er mindre sandsynlig, fordi de amerikanske underskud siden er faldet betydeligt. Men i løbet af de kommende fem til ti år, vil de amerikanske sundhedsudgifter stige meget betydeligt, så der er fortsat behov for at gøre noget,« siger Allan von Mehren.

I bund og grund er spørgsmålet om det amerikanske gældsloft ren teknik og burde løftes uden den store dramatik, sådan som det er sket et utal af gange før, siden det blev indført i 1917. Men gældsloftet har udviklet sig til en slags symbol på striden om, hvordan det amerikanske samfund skal indrettes, og om skatten skal op, eller de offentlige udgifter skal ned. Næsten lige som herhjemme, hvor det løbende diskuteres på livet løs, om der skal spares eller spenderes.

Svækket position som supermagt

For politikere er den slags ideologiske kampe dybt interessante. Men for alle andre, som mere tænker på, om der kan komme smør på brødet, om renten er lav, og økonomien fungerer, er det et yderst ufint opgør.

Især midt i en tid, hvor alle kræfter er sat ind på at få arbejdsløsheden i USA bragt ned og væksten sat op i fart.

USA svækker også sin position som supermagt ved at gøre en formalitet til et så stort stridsemne. Men også ved at gældsætte sig så hårdt, at det vil plage fremtidige generationer og tynge USA under et historisk tungt rente- og gældsåg i årtier fremover.

Alene udsigten til, at der vil komme ny uenighed om det amerikanske gældsloft, risikerer i de kommende uger at lægge et nedadgående pres på aktiemarkedet. De finansielle markeder kan godt falde, uden det skader hele økonomien. Men bliver faldende store, vil det svække det private forbrug og dermed væksten.

De finansielle markeder er stormestre i at opsnappe nye stemninger i økonomien og tage forskud på både glæder og sorger, før de sker. Indtil videre ser aktiemarkedet ud til at satse på, at der kommer en løsning både på problemerne med at få vedtaget et nyt budget og løftet gældsloftet – om ikke andet, så i sidste sekund. Sker det ikke, nøjes USAs økonomi ikke med små skrammer eller ridser. Så er det nærmere en totalskade, der kan blive tale om.