USA har indledt et forrygende oliecomeback

Den senere tids stigning i olieprisen har kickstartet den amerikanske olieproduktion, som forventes at slå den hidtidige rekord tilbage fra 1970.

Arkivfoto. De amerikanske olieproducenter har skåret omkostningerne ind til benet og nyder nu godt af, at oliepriserne har rettet sig det seneste år efter et voldsomt krak i olieprisen. Fold sammen
Læs mere

De amerikanske olieproducenter har skåret omkostningerne ind til benet og nyder nu godt af, at oliepriserne har rettet sig det seneste år efter et voldsomt krak i olieprisen.

Mens organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, forsøger at holde produktionen nede for at understøtte prisen, bliver der pumpet stadig flere tønder op af de amerikanske olie­brønde.

En ny prognose fra EIA (U.S. Energy Information Administration) forudser nu, at USA i 2018 vil nå en produktion på 9,7 millioner tønder dagligt. Holder prognosen, kommer den amerikanske olieproduktion til at slå den hidtidige rekord fra 1970, da der blev hentet 9,6 millioner tønder op af jorden.

Som i alle andre gode eventyr er historien dog ikke forløbet uden blodsudgydelser. Tilbage i januar 2016 nåede prisen på en tønde Crude Oil WTI ned under 27 dollar, og den amerikanske olieindustri blev sat under et voldsomt pres.

Selskaber gik konkurs, borerigge blev lukket, og Goldman Sachs anslår ifølge CNN Money, at næsten 170.000 arbejdspladser inden for olie og gas blev nedlagt mellem slutningen af 2014 og midten af 2016.

Saudi-Arabien stod af

En del af forklaringen på den krakkede oliepris var foruden lavere efterspørgsel, at store olieproducerende lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater nægtede at indtage deres traditionelle rolle som svingproducenter, forklarer Doug Collins, der er risikochef for eksport­kredit­forsikringsselskabet Atradius i Maryland, og som følger den amerikanske olieindustri tæt.

»Den beslutning var i høj grad rettet mod de amerikanske producenter,« siger Doug Collins.

»Krakket i olieprisen betød, at de amerikanske fracking- og skiferolieproducenter med stor succes fik reduceret deres omkostninger for at forblive konkurrencedygtige,« siger Doug Collins, der forklarer, at det blandt andet er sket med ny teknologi og udstyr samt lavere omkostninger til medarbejdere.

»Det tror jeg ikke, at OPEC havde forudset. De havde nok håbet, at banen ville være kridtet op til dem selv, når de amerikanske producenter bukkede under,« Doug Collins.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Hurtig genstart

Der er da også sket en konsolidering blandt de amerikanske producenter, men det overraskende har ifølge Doug Collins været, hvor hurtigt de amerikanske producenter har været i stand til at genstarte produktionen i takt med, at olieprisen er steget.

»Der var en tilbagetrækning af produktionen, men i det øjeblik, olieprisen steg, var det ret billigt for producenterne at begynde at producere igen.«

»Mange af felterne er ikke særligt store, og lastbilerne og boretårne står klar, så de bare kan startes i modsætning til de massive opperationer i Mellem­østen eller i tjæresandet i Canada. Det er en helt anden tids­horisont,« forklarer Doug Collins.

Ifølge Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i investeringsbanken Carnegie, er olieproduktion et af de områder, hvor der er sket de største og mest væsentlige omvæltninger i de senere år. Også selv om det ikke er et område, folk lægger mærke til hver dag.

»For fem år siden importerede amerikanerne ti millioner tønder olie dagligt fra Mellemøsten. I dag importerer de én million tønder,« siger Henrik Druse­bjerg. Han forklarer, at USA har strategiske lagre, der betyder, at landet formentlig kan klare sig uden import af olie i op til mellem tre og tre et halvt år.

»Mit gæt er, at inden for tre år kan de nok finde ud af at hive det sidste op et eller andet sted. Så USA er i dag de facto blevet uafhængig af mellemøstlig olie,« siger Henrik Drusebjerg.