USA forhøjer renten - hvad gør den europæiske centralbank nu?

Efter gårsdagens amerikanske rentestigning retter økonomer og erhvervsledere nu blikket mod Frankfurt og dagens pressemøde hos den europæiske centralbank, ECB.

Det store spørgsmål er imidlertid ikke, om ECB følger i det amerikanske fodspor og giver renten i et nøk opad. Det forventer de færreste. I stedet samler interessen sig om, hvorvidt ECB vil være mere klar i spyttet omkring konsekvenserne af den igangværende globale handelskrig.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævede onsdag eftermiddag dansk tid den toneangivende korte rente med 0,25 procentpoint til 1,75 til 2,0 procent. Det er den syvende rentestigning, siden renten nåede et historisk lavpunkt i kølvandet på finanskrisen i 2008, og stigningen var ventet. Samtidig meldte Federal Reserve ud, at bankens bestyrelse nu forventer yderligere to rentestigning mod tidligere én i 2018.

På vej væk fra ekspansiv pengepolitik

Med udmeldingen er Centralbankens tone blevet mere aggressiv, og der er kommet mere fart på prognosen for, hvor hurtigt man kan forvente nye stramninger.

Af rentemeddelelsen fra centralbanken og det efterfølgende pressemøde med Federal Reserves nye formand og øverste chef Jerome Powell, fremgår det, at rentebeslutningen er begrundet i den stærke amerikanske økonomi, som blandt andet betyder, at ledigheden er helt nede på niveau med slutningen af 1960'erne, og at den amerikanske centralbank endegyldigt har sluppet det seneste årtis ekspansive pengepolitik, og måske inden for de næste par år vil vippe over i en mere kontraktiv pengepolitik.

»Med den syvende rentestigning i det her opsving, så er vi kun fire yderligere rentestignigner fra, at den pengepolitiske rente er på sit neutrale niveau, hvor pengepolitikken hverken er ekspansiv eller kontraktiv,« skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Dansk Bank i sin kommentar, men understreger samtidig, at man ikke skal lægge for meget i det.

Afslappet om effekter af handelskrig

Til gengæld hæfter både danske analytikere og internationale medier sig ved, at Jerome Powell var afslappet omkring de mulige konsekvenser af Trumps handelspolitik, trods en uge med kriseramt G7-topmøde og skærpet retorik mellem Trump og Canada og EU.

På sit pressemøde fik Powell ifølge blandt andre Wall Street Journal flere spørgmål om, hvorvidt han var bekymret for konsekvenserne af handelsekrigen, og svarede blandt andet, centralbanken oplever, at især regionale amerikanske virksomheder henvender sig om, at de udskyder deres investeringesbeslutninger på grund af frygt for konsekvenserne af den begyndende handelskrig. Men centralbanken så ingen tegn på effekt i de »faktiske data«.

»Det er interessant, om den europæiske centralbank i morgen (torsdag, red.) er tilsvarende afslappet? I det seneste referat var de protektionistiske strømninger eksplicit nævnt som en nedadrettet risko for økonomien. I lyset af den seneste udvikling med effektueringen af straftold på begge sider kan vi godt forvente os eksplicitte spørgsmål herom på pressekonferencen,« skriver Klaus Dalsgaard fra Nykredit.

Også hos Spar Nord bliver det noteret, at FED tilsyneladende ikke ser grund til den store bekymring omkring den internationale handel.

»Det er interessant, at FED ikke tilføjede en svag bekymring over globale forhold. Mht. riskoen for en handelskrig sagde Powell (chefen for den amerikanske centralbank, red.), at der er en risiko for, at investeringer og beskæftigelse bliver negativ påvirker af usikkerheden relateret til en handelskrig. FED ser dog i de faktiske data ikke tegn på, at dette er sket endnu,« skriver Christian Mose Nielsen, chefstrateg fra Spar Nord, i en kommentar til renteannonceringen fra USA.

Europæisk rentemøde er vigtigere en amerikanske

Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank kalder ECB-mødet for en måske endnu vigtigere begivenhed, end renteannonceringen fra den amerikanske centralbank.

»ECB har potentialet til at rykke mere på markederne end den amerikanske centralbank, da økonomer og investorer er splittede på spørgsmålet, om hvorvidt ECB foretager større justeringer af deres tone eller ej. Alle er stort set enige om, at ECB snart vil stoppe sit opkøbsprgram, men spørgsmålet er, om den kommer nærmere ind på det allerede på det her møde eller næste møde i juli. Vi tror det sidste, hvilket vil blive tolket blødt,« skriver Mikael Olai Milhøj, der også har beroligende nyt til danske boligejere.

»Vi tror forsat, at den første rentestigning fra ECB - og dermed fra Danmarks Nationalbank - ligger et godt stykke ude i fremtiden. Den lave inflaton gør, at det er svært at se en rentestigning før udgangen af 2019,« skriver Danske Banks senioranalytiker.